De næste par uger kan vi måske se en komet i aftenskæret. Kometen har i et par uger været synlig med det blotte øje fra Jordens sydlige halvkugle, og fra 12. marts 2013 er det så vores tur på de nordlige breddegrader.
Kometen kaldes PanSTARRS efter et teleskop på Hawaii, hvor kometen først blev observeret af amerikanske astronomer natten mellem den 5. og 6. juni 2011. Den er siden fulgt intenst og alt tyder på, at den stammer fra Oortskyen, hvorfra den for mange år siden er blevet forstyrret af en stjerne, som har passeret så tæt på Oortskyen, at stjernens gravitation sendte kometen på den lange rejse mod solen. Der er således tale om en komet, som aldrig har været i nærheden af solen før, hvilket giver astronomerne en sjælden mulighed for at undersøge materiale helt tilbage fra solsystemets dannelse for 4,6 milliarer år siden. Den 5. marts var PanSTARRS tættest på jorden, 163 millioner kilometer og den 10. marts var den tættest på solen, nemlig 50 millioner kilometer - omtrent samme afstand til solen som Merkur.
Kometen ser lovende ud, men erfaringen har vist, at forudsigelserne skal tages med et vist gran salt. Det har nemlig vist sig, at en komet, som ikke tidligere har været udsat for termiske påvirkninger eller tyngdekraften fra større legemer ofte går i opløsning, når den kommer ind i Det Indre Solsystem.
Generelt om Kometer: De stammer oftest fra Oortsskyen og enkelte måske fra Kuiperbæltet. Kuiperbæltet har nærmest form som en bilring og befinder sig fra 40 til 80 AE fra den yderste planet, Neptun ( AE= Astonomisk enhed= middelafstanden fra solen til jorden = I 2012 præcist defineret som 149.597.870,7 kilometer.
Oortskyen er en kæmpe kugle indeholdende et reservoir af kometstof samt en billion sovende kometer. Kometerne stammer herfra og vender tilbage hertil. Undtagelsen er bl. a. Halleys komet, som "kun" vender tilbage til Kuiperbæltet. Oortskyen menes at strække sig 1000 AE ud fra Neptun halvvejen frem mod den nærmeste stjerne. Den yderste del af Oortskyen er den fjerneste del af solsystemet, som stadig påvirkes af solens tyngdefeldt.
Kometerne bevæger sig med en fart af 1,6 millioner kilometer i timen. Kometen består af en relativ fast og stabil kerne af overvejende is og gasser men en andel støv og andre faste stoffer. Kernen er normalt ikke synlig, da overfladen er næsten kulsort. Kernen er af vekslende størrelse og den største er 40 km i diameter (Hale-Bopp). P.gr.a. den sorte farve absorberes tiltagende varmemængder efterhånden som kometen nærmer sig solen. Derfor omdannes de indre stoffer til vanddamp og andre gasser, som undslipper kernen gennem revner og brud. Disse omgivende gasser omkring kernen kaldes Comaen og kan vokse til hundrede tusinder eller millioner af kilometer i diameter. Efterhånden begynder solvinden at påvirke gasstrålerne og blæser dem ud i en hale, som derfor altid vil vende bort fra solen, også på " tilbagevejen", når kometen har passeret solen.
Enkelte kometer:
Den mest kendte er nok kometen Halley
4. juli 2005 lykkedes det NASA at ramme kometen Temple 1 med et 372 kg tungt projektil afsendt fra sonden Deep Impact. Efterfølgende blev kometen observeret tæt for reaktioner på kollisionen. Umiddelbart efter nedslaget viste billederne, at der blev udslynget store mængder materiale fra kometkernen. Inden projektilet ramte, afgav kometen omkring 16.000 ton vand i døgnet. Efter nedslaget var det 40.000 ton i døgnet i en periode på 5 til 10 dage. Man har beregnet en samlet vandmængde afgivet som følge af nedslaget på 250.000 ton vand. NASAs hovedmål med affyrringen var at undersøge materialet fra kernen. En lille sidevirkning var, at kometen ændrede en ganske lille smule på sin kurs. Det har betydning for vores forsvar mod kometer, som har retning mod jorden. Hvis en stor komet rammer jorden, vil det have katastrofale følger for livet på jorden, som måske kan udslettes med ildstorme eller flodbølger. Ved at ændre en sådan komets bane i tide, kan dette undgås.
1976 kom kometen West så tæt på solen, at den splittedes i flere stykker.
1994 slog kometen Schoemaker-Levy 9 ned på Jupiter.
15. februar 2011 fløj NASA-sonden Stardust tæt forbi kometen Tempel 1 og sendte billeder tilbage til jorden. Disse billeder afslørede tydeligt nedslagsstedet fra projektilet 6½ år tidligere.
Fremtiden: NASA er i gang med at udvikle et system, der skal indsamle materiale fra kometer uden at lande på dem, ved at affyre en slags harpun. Men landing er også en mulighed. Da kometers masse er relativt lille har de en tilsvarende ringe tyngdekraft, ofte blot en milliontedel af jordens. Den lave tyngdekraft betyder, at et fartøj ikke blot kan lande på en komet, men vil være nødt til at holde sig fast på den. Typisk overvejes det at skyde harpunlignende bolte ned i overfladen til at forankre fartøjet. NASA´s projekt forsøger at modificere en sådan harpun til del at kunne affyres fra et fartøj der bevæger sig i nærheden af en komet uden at være i kontakt med den, dels at lade harpunen indsamle materiale, som efterfølgende kan hentes ind af fartøjet uden at lande på kometen.
Livet kan være skabt af kometer. Et avanceret amerikansk fysikforsøg med en kunstig komet har afsløret, at basale byggesten til livet på jorden kan være skabt i rummet og derefter være kommet hertil med kometer eller meteorer. Forskere fra Californiens Universitet i Berkeley har sammen med kolleger fra Hawaiis Universitet sænket temperaturen i et lufttomt rum til mindst minus 250 grader og bombarderet en slags snebold med det, der svarer til kosmisk stråling. Sneboldens kuldioxider, ammoniak, metan og propan reagerede blandt andet ved at danne sammenbundne aminosyrer - dipeptider - der er grundlag for proteiner, enzymer og dermed levende organismer. Ganske vist i små mængder - blot ni aminosyrer og mindst to dipeptider - men nok til at teorien underbygges af forsøget, skriver forskerne i tidsskriftet The Astrophysical Journal.
Til vores liv på jorden hører også vand. Mange astrofysikerne tror, at dette vand er ført hertil af kometer.
Cachen befinder sig ikke op ovenstående koordinater men på:
N 55.13.(A-6)(B+3)(C+5) E 011.47.(D-6)(E-1)(F+3)
A Navnet ( uden s ) på en komet som blev opdaget år 240 f.kr.?
B Hvilket år var denne komet sidst tættest på solen?
C Samme komets gennemsnitlige omløbsstid udtrykt i år?
D Hvor lang er samme komets kerne i km ? (et lige tal)
E Hvad hedder en komets to haler ( udtrykt i bestemte former, w medtages i alfabetet, medtag "og") ?
F Navnet på en europæisk rumsonde, som har været meget tæt på en komet?
