Sophienborg er en gård, der nu har givet navn til en af Hillerøds nyere bydele, og som i dag er en topmoderne folkeskole. Skolen åbnede i sommeren 2006, og er siden blevet udvidet med flere nye bygninger.
Du har ikke brug for at gå ind på selve skolens område for at finde cachen. Men kommer du uden for skoletid synes jeg da du skal gå en tur på skolens område og se de meget forskellige bygninger.
Men tilbage til starten. Sophienborg er opkaldt efter den første ejers kone, Ane Sophie, i 1788. Gården har gennem 1800 tallet skiftet ejer flere gange og mange af ejerne har bygget til gården og udvidet dens jorde. Gården har bl.a. Nordsjællands længste bindingsværksbygning. Blandt de mere kendte danskere, der har ejet gården er finansmanden C. F. Tietgen.
I 1929 overtog Axel Jarl godset. I løbet af de følgende 10 år gjorde Jarl godset til et af landets førende landbrug. Han udviklede især en stor ekspertise inden for mælkeproduktion. I 1936 fik godset som det første i landet en maskine til at tappe mælk på kartoner, og godset blev indrettet efter den tids mest moderne tanker om drift.
I 1949 blev godset omdannet til landbrugsskole "Sophienborg Læregaard" for unge landmænd. Godset fungerede som skole frem til 1973, baseret på et legat fra Axel Jarl. Legatet hedder i dag Jarl-fonden.
I 1975 overtager Hillerød Kommune godset. Godset bruges af folkemuseet, og godsets jorde udstykkedes gradvist til beboelse. Og I 2006 bliver godset så til folkeskole.

Axel Jarl var en farverig person.
Han blev født i 1871. Han var uddannet præst, han har studeret malerkunst i Paris, og rejste gennem 14 år rundt i udlandet, bl.a. i Indien.
Han grundlagde Upperup Højskole i 1890'erne, men den måtte bortforpagtes da Axel Jarl blev tvangsindlagt på sindsygehospitalet i Middelfart i 1931 på grund af en højesteretsdom for uterlige homoseksuelle handlinger. Alligevel har han i den periode formået at udvikle Sophienborg.
Under 2. verdenskrig var Axel Jarl aktiv i modstandskampen. Han blev arresteret af tyskerne og måtte flygte til Sverige.
Axel Jarl døde i 1950. En af vejene i området er opkaldt efter ham (Axel Jarls Vej) i 2003.
Opgaven
Kik på figuren nedenfor. Lav hvert af de 9 bogstaver inkl. K om til et ciffer.
Du laver bogstaver om til cifre ved at bruge enercifret for bogstavets placering i alfabetet. F.eks. T = 0

De 9 cifre som er dit resultat bruger du til at lave en ”gade”.
Cifferne du har fundet skal sorteres i stigene rækkefølge, f.eks.: Hvis cifrene er 6, 1, 7, 9 og 6 stilles tallene således op: 16679 så fuldendes rækken således med de tal der mangler 16679023458 nu er:
a=1, b=6, c=6, d=7, e=9, f=0, g=2, h=3, i=4, j=5 og k=8
Trin 1 finder du på på N55 57.DGA E012 15.IIJ
Vejledning til at komme videre finder du i Geo checkeren.

Cachen
Cachen er ganske usædvanlig. Der er ikke plads til bytteting eller trackables, men jeg vil heller ikke sige den er lille. Der er dog en pen.