Hannes Minde Traditional Cache
Pasby: Denne cache eksisterer ikke mere
More
Related Web Page
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne Cache er ikke placeret ved Herlev-Hjortespring Egnsmuseum men blot en hyldest til stedet.
Hvis der er åbent på museet kan jeg anbefale et kig indenfor.
Der er gave til FTF Senior og FTF Junior.
Hannes Minde
Herlev-Hjortespring Egnsmuseum består af to huse, hovedhuset og pottemagerhuset. Museet byder både på permanente udstillinger og skiftende særudstillinger.
Herlev-Hjortespring Egnsmuseum er grundlagt som Lokalhistorisk Samling af Herlev- Hjortespring Historiske Forening i 1979. Egnsmuseet har til huse i to bygninger. Den ældste blev bygget i perioden 1797–1800 som bolig for en husmandsfamilie fra Skovlunde, men blev i 1879 købt af en bornholmsk pottemager, der havde giftet sig med en lokal pige.
I 1880 opførte pottemageren Johan Jørgensen det andet hus, som indeholder pottemagerværkstedet med ovnen. Den sidste keramiker på ejendommen var Ruth Sorrento Dichmann, som fra 1938 til 1950 boede til leje i det halve stuehus og arbejdede i værkstedet. Herlev Kommune, som nu ejer ejendommen, restaurerede pottemagerovnen i 1989.
Fra 1797 og frem har der boet husmænd og pottemagere på ejendommen. I midten af 1800-tallet var der mange pottemagere på Hjortespring. Forudsætningen for håndværkets trivsel, leret, var til stede i rigelige mængder og af god kvalitet. Pottemagerne fremstillede først og fremmest urtepotter til de mange gartnerier i Hjortespring. Nogle af pottemagerne fremstillede også husgeråd af glaseret ler, men der har ikke været tale om egentligt kunsthåndværk før langt op i 1930-erne.
Huset hedder ”Hannes Minde” efter datteren af den sidste ejer, Mathilde Jørgensen, enke efter pottemager Johan Jørgensen. Da datteren Hanne døde i 1937, oprettede hendes moder et legat, som gjorde det muligt for ældre Hjortespringborgere at bo i ”Hannes Minde”. Der boede i lang tid to familier i de forholdsvis små værelser. Loftsetagen var uudnyttet.
I 1979 fik Historisk Forening overdraget to stuer og loftsetagen samt værkstedet til at oprette en lokalhistorisk samling. Den sidste lejer flyttede ud i 1989, og så kunne samlingerne udstilles i hele huset. I 1995 blev samlingerne omdøbt til Herlev- Hjortespring Egnsmuseum, og i 1999 etablerede Herlev Kommune museet som kommunal institution med en ansat daglig leder.
Huset har gennemgået flere ændringer og ombygninger, og jordarealet er formindsket betydeligt, idet den oprindelige jordlod gik langt ned i de bagvedliggende pensionisthaver.
Om museet
Museet indeholder udstillinger og genstande med relation til Herlevs og Hjortesprings historie - et tema der også kan opleves i de skiftende udstillinger.
I 2004 er der blevet bygget en ”vognport” til en restaureret hestevogn.
Haven er anlagt, så pasningen er overkommelig, med meget græs og få blomsterbede. I haven kan de besøgende nyde en kop kaffe, når vejret tillader det. Uden for sommersæsonen kan kaffen indtages i museets kaffestue.
I kaffestuen er der ophængt malerier fra Herlev og Hjortespring. I det lille rum ved siden af kan ses skiftende udstillinger af nyindleveringer. Nærmest entreen er der et lille gammelt køkken med brændekomfur og køkkenredskaber bl.a. blå emalje. Skrivepulten i indgangsrummet må meget gerne benyttes, når man skriver i gæstebogen.
Stuen til højre for indgangen er indrettet, som den kan have set ud i tiden omkring år 1920 - 1930 med møbler i forskellige træsorter, alle med relation til Herlev og Hjortespring. Den bageste stue er indrettet i 1950-60er stil med teaktræsmøbler og tidens lamper og gardiner. Under trappen står der børnemøbler og legetøj fra samme periode, en tid hvor den hidtil største udvikling i Herlevs befolkningstal fandt sted.
På første sal findes museets permanente samling af Saxbo stentøj, som Saxboværkstedet fremstillede i Herlev fra 1937 til 1968.
I resten af rummet vises skiftende udstillinger. Der vises 1-2 udstillinger om året.
Pottemagerhuset indeholder udover ovnen en drejerbænk, som stammer fra Saxboværkstedet, samt noget af de pottemagerting der er blevet fabrikeret på stedet.
Additional Hints
(Decrypt)
Gerr/Geæ
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures