Ulf Peterson er inkarneret geocacher fra det nordlige Sverige. Han har yderligere een interesse, nemlig en enorm passion for tidlige Ford Cortina biler. Faktisk er Ulf så dygtig at han kan leve af at istandsætte og sælge disse biler.
Ulf' seneste mesterværk er renoveringen af en Ford Cortina 1600 De Luxe fra 1968 (se nedenfor og http://kiruna-stad.annonsera.se/ford-cortina-1600-de-luxe-28273.html). Det er et prægtigt automobil, istandsat fra ende til anden.

Ulf deltager gerne i både geocaching events og Cortina events, og kører også gerne bilerne ud til køberne, dog helst i Sverige.
Nu er Ulf imidlertid blevet inviteret til Værløse, hvor Ulf' gamle ven Sørensen - "Søren" blandt venner, er køber af bilen. Søren har sparet i flere år, bl.a. ved at bo hos sine forældre i deres hus. Yderligere har Søren som transportmiddel været henvist til at køre rundt i Værløse på sin gamle knallert med hans karakteristiske hjælm (se billedet).

Ligesom Ulf er Søren en meget dygtig - omend lidt speciel - geocacher. Søren har nemlig valgt at cache helt anonymt og skriver således aldrig i log-bøgerne. Han syntes det er sjovt at tænke på alle de gange, hvor han har fundet caches som FF, men undladt at skrive sig i bogen. Tænkt hvis sidsefrank vidste at han faktisk slet ikke var kommet først til alle de caches 
Nå, tilbage til Sørens nye bil. Problemet er at Ulf aldrig før har kørt turen over broen til Danmark og er lidt nervøs ved om han nu kan finde ud af turen. Ulf kender heller ikke Sørens addresse i Værløse - de har kun mødtes på nettet og til events i Sverige. Derfor har Søren været på Google Maps og lavet en rutevejledning til Ulf. Nu har I måske gættet at vennerne er noget nørdede, så Søren kan selvfølgelig ikke nøjes med en almindelig vejledning. Her er den korte instruktion til Ulf:
Kære Ulf.
Når du er kommet over bron fortsætter du ad E20 indtil Avedøre udfletningen, hvor du tager E47 mod Helsingør. Kort herefter på motorvejen ser du koordinaterne til den velkomst-cache, som jeg har udlagt bag mine forældres hus i Værløse. Måske skal du lige lege lidt med talene - spring et 1-tal over. Glæder mig til at se dig og glem ikke Surströmming til frokost.
Vi ses,
Søren
Geotjekker