Fynske Sagn 6 - Skatten på Halen Traditional Cache
Fynske Sagn 6 - Skatten på Halen
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Et sted i det prægtige engområde Halen på det nordligste af Helnæs siges der at ligge en guldskat nedgravet. Kun de klogeste vil være i stand til at finde den, men i følge folkloren har ingen endnu haft heldet med sig. Måske du kan finde skatten?
I serien om gamle fynske sagn er vi kommet til Helnæs på det sydvestlige Fyn. På det nordligste af øen strækker en smal ås sig en kilometer ud fra Bobakkerne. Det særprægede landskab er dannet da isen smeltede i slutningen af den seneste istid for tolv tusind år siden. Åsen og området er fredet siden 1956 og i dag afgræsset overdrev og strandeng, som er tilholdssted for et alsidigt fugle og dyreliv.
I Anders Uhrskovs Fynske sagn fortælles om en skat, der skulle gemme sig et sted på Halen; - Fra Helnæs skyder der sig ud i Horne bugt en lang strimmel land, som har form som en hale og kaldes da også sådan. Den er overgroet med græs, og gamle folk på Helnæs fortæller, at der et sted på Halen skal være nedgravet en stor skat, en guldhest.
På det sted, hvor skatten ligger, skal der om sommeren, om året har været nok så tørt, gro blomster i græsset. Og de gror i form som syv syvtaller. Endnu har ingen fundet det stedet, hvor blomsterne gror, men hvis nogen fandt det, var det ikke så lidt vanskeligt at få hesten gravet op. Der må kun graves tre torsdagaftener, og der må ikke siges et ord under arbejdet, da den ellers vil synke i jorden igen. Tabt for evigt. Hvem der har nedgravet hesten eller, hvornår det er sket, ved ingen noget om.
Et tilsvarende sagn kendes fra Volkers høj på engen ved Falden på den anden side af Helnæsbugten. Her siges det at, der sidder en viking på en guldhest, men hvis nogen forsøger at grave, får de straks næseblod, hvilket er et dårligt varsel. Den der drager guldet frem vil dø, så det kan vist ikke betale sig.
Det lyder godt nok som en god røverhistorie, men måske er der noget om snakken om skatte og guldheste i høje. Husk på, at mange gravhøje fra oldtiden har indeholdt skatte, våben og kostbare sager. Tænk bare på den fornemt udførte solvogn fra bronzealderen. Måske sagnet stammer fra et sådan fund.
Cachen indeholder fra start logbog, blyant, bytteting, first finder certificate og JFTF certificate. Byt fair eller lad vær'!
---
Very short english version: Old Folklore of Helnæs tells of a treasure, a gold horse, hidden on "Halen" on the northside of the peninsula. Nobody has found it yet, but the site should be marked by flowers blooming in seven markings of the number seven. You could only take the treasure on thursday nights and no a word must be spoken during digging or the treasure will be lost forever. Trade fair or not at all.
Additional Hints
(Decrypt)
fgvxfgvx
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures