ELVERHØJ Traditional Cache

Gamle sagn fortæller, at elverfolk danser omkring gravhøjen efter mørkets frembrud. Det sker i høsttiden, hvor højen står på gloende pæle. Hvidtjørnen på højen er en gave til højens folk fra høvdingen på Stevns. Elverfolkene passer så godt på busken, at heste, der spiste af den, dør på mystisk vis. I 1600-tallet nedskrev sprogforsker og folklorist Peder Syv folkevisen ’Jeg lagde mit Hofvet til Elver-Høy’. Peder Syv var præst i Hellested, der ligger en kilometer fra højen. Folkevisen blev inspiration for Johan Ludvig Heiberg, da han skrev stykket ’Elverhøj’ i 1828. "Elverhøj" blev til Danmarks nationalskuespil. Få år senere, i 1842, var det så H. C. Andersens tur til at lægge sit hoved til Elverhøj og han skrev efterfølgende eventyret af samme navn.

Gravhøjen Elverhøj har udsigt over Tryggevælde Ådal på Stevns. I det ydre adskiller Elverhøj sig ikke meget fra lignende høje i området. Den er tre meter høj og 16 meter i diameter og på siden vokser en hvidtjørn. Gravhøjen er aldrig undersøgt, og det er derfor usikkert, hvornår den præcis er opført. Men det mest sandsynlige er, at den er anlagt i ældre bronzealder (1700-1000 f.Kr.) med en grav i midten og der senere er kommet urnebegravelser til i højens sider. Elverhøj er dog mest kendt i dag, fordi den sagnomspundne høj blev populær i 1800-tallet.

Offentligt tilgængelig Byggeår: 1300 f.Kr. Højde: 3 meter Diameter: 16 meter