Ebberødgårds Kapel
I skovkanten, øst for Ebberødgård, ligger der et lille kapel.

På terrænet omkring kapellet ligger der adskillige grave fra 1950’erne, alle med vandrette sten. De døde var beboere på anstalten og muligvis døde de som følge af polioepidemien fra 1952-53.

Kirkegården, som har været i brug siden 1892, anvendes ikke mere, men der foretages stadig bisættelser fra kapellet.