28. juni 2013 samledes 29 fra studenterholdet 1963 til 50 års jubilæumsfest for at mindes en nu for længst svunden tid, hvor vi levede på kostskolen i en slags tidslomme og i en ånd og tone, der forlæbgst var glemt i samfundet uden for skolen.
Skolen hed den gang "Indre Missions Artiumskursus" eller blot "Rønde Kursus", og livet på skolen var stadig præget af den gamle solide form for indre mission.
Forstanderen hed Johannes Mygind. Det er ham du ser på billedet til højre. Han var svigersøn til skolens stifter, Kresten Herskind, der grundlagde skolen i 1917 som et sted, hvor bl.a. ubemidlede unge - især fra landbruget, der ikke havde fået nogen boglig uddannelse, kunne tage en studentereksamen på kun to år.
Prøv at forestille dig, at unge bønderkarle kom her uden forkundskaber og på 2 år skulle lære både fransk, tysk, græsk og latin foruden de øvrige gymnasiefag. Vi skulle derefter til eksamen i fuldt pensum og i alle fag. Der var ikke som nu mulighed for at få begrænset pensum og trække nogle fag fri. Desuden var der beskikkede censorer i alle fag.
En stab af kuriøse lærere dannede rammen om undervisningen:

Men først og sidst blev ånden på skolen nidkært håndhævet af forstander Mygind.
Han kunne undervise i alle fag, og han udgjorde hele skolens administrative personale. Han førte selv regnskaberne, ansatte lærere, inspicerede værelser og gange, udførte småreparationer, gravede kartofler og gulerødder til bespisningen, fodrede hønsene og grisene og ledede hele det pædagogiske arbejde.
Da Mygind i 1969/70 gik af, måtte der hele 11 mand til at erstatte hans arbejde.
Cachen er udlagt på mit studenterholds 50-års jubilæumsdag, mens holdet blev fotograferet foran skolen.
Cachen er 29.06.13 kl. 10:54 flyttet til et mindre befærdet sted.
Der sendes First Finder Bevis til firstfinder, hvis vedkommende sender sin email-adresse til: peter@wendelboe.dk.