Shelterplads Stigsnæs Traditional Cache

STIGSNÆS SKANSER

I kanten af Stigsnæs skov ud mod Agersø Sund vidner to skanseanlæg om farvandets vigtige militære betydning i flere perioder af Danmarkshistorien.

Den firkantede skanse fra 1658. Foto: Arkæologisk Afdeling, Tårnborggård

Et kvadratisk, 5 meter højt jordværk menes at være opført i 1658 under svenskekrigen. Lige vestfor ligger et lavere, men mere udstrakt, kanonbatteri, som blev anlagt i 1808 under englandskrigen.

Det kvadratiske jordværk er 30 x 30 meter stort og omgives af en voldgrav. Topfladen er omgivet af brystværn, hvor der idag er opstillet tre kanoner. Man ved ikke noget om, hvilken rolle skansen spillede under svenskekrigene, men den må ses som en del af en række befæstninger langs Storebæltskysten.

Situationsplan over skanserne ved Stigsnæs. Tegning: Skov- og Natur-styrelsen

Under Englandskrigen i begyndelsen af 1800-tallet tjente højen som udkigspost.

Kanonbatteriet fra 1808 er det bedst bevarede anlæg i et forsvarssystem, som tillige omfattede batterier på Omø og Agersø. Kanonbatterierne beherskede Agersø Sund og dannede sammen med kanonbåde ved Nakskov en afspærring af Smålandsfarvandet mod den engelsek flåde. Desuden beskyttede de postforbindelsen over Storebælt, idet denne på grund af krigen var lagt sydpå via Langeland.

Bag brystværnet på den firkantede skanse peger tre kanoner ud over Agersø Sund. Foto: Arkæologisk Afdeling,Tårnborggård

Kanonerne var opstillet bag en knap 100 meter lang, trefløjet vold ud mod Agersø Sund. På voldens bagside kan man stadig ane standpladserne for kanonerne. I volden var indbygget et par forrådsrum, et krudtmagasin og en vagtbygning af træ, som dog kun anvendtes om sommeren.

Den 11. august 1812 søgte en dansk konvoj beskyttelse under skansen ved Stigsnæs. Om natten besatte englænderne to af skibene og begyndte at bugsere dem ud mod Storebælt. Forfulgt af danske skibe og under beskydning fra batterierne på Agersø og Stigsnæs lykkedes det englænderne af slippe bort med de to danske skibe. En af de engelske robåde blev ramt og kæntrede, og den 27 mand store besætning druknede på nær én. Det lykkedes bagefter danskerne at bjærge den kæntrede båd og dens udrustning.

Bagsiden af kanonbatteriet fra 1808 set fra nordøst. Foto: Arkæologisk Afdeling, Tårnborggård