NB. Du kan med stor fordel udskrive og medbringe cachebeskrivelsen inklusiv billeder. Du får nemlig god brug for et sted at tage noter for at kunne finde denne cache.

Eksempel på fuglekasse
Turen er 1,5 km lang og kan tilbagelægges på 20 minutter til fods. Startkoordinatet peger på den første fuglekasse (gul) og efter have noteret dig farven går du videre mod lyskrydset, herefter til højre ad Rungstedvej, til højre ved skiltet til skovstien (se foto) og følger derefter stien til Rungstedlund, hvor den sidste kasse (lyserød) er placeret tæt ved en gadelampe.

Følg dette skilt og tag skovstien
På din vej skal du notere dig antallet og farverne på de malede og KUN de malede fuglekasser. Alle fuglekasser vil være placeret tæt ved og kan ses fra stien. De fleste vil være foran dig, men kig dig godt omkring. Nogle enkelte af de 46 fuglekasser sidder bag dig og kan godt blive overset i farten.
Når du er fremme ved den sidste fuglekasse kan antallet af kasser i hver farve tælles op.

Den sidste fuglekasse er placeret her - se den blå pil!
Din optælling skal indsættes i denne formel:
N 55 AB.CDE
E012 FG.HIJ
hvor:
AB = (antal blå kasser * antal orange kasser) + antal grønne kasser
C = antal sorte kasser
DE = antal gule kasser + antal orange kasser
FG = (antal gule kasser * antal lyserøde kasser)
HIJ = (antal grønne kasser + antal blå kasser + antal lilla kasser) * (antal røde kasser + antal gule kasser)
De samlede tværsumme er N: 4 og E: 6.
------------------------------------------------------------------
Som en lille hjælp følger der her et par mellemregninger, som du kan gøre brug af, hvis du vil sikre at du ikke overser nogle af fuglekasserne:
1) Du skal have talt og noteret 10 fuglekasser (den sidste er grøn) før du drejer fra Rungstedvej og nedad skovstien
2) Du skal have noteret dig yderligere 11 fuglekasser (den sidste er grøn) før du når til "Gøgebænken"
3) Du skal have noteret dig yderligere 5 fuglekasser (den sidste er gul) før du når til Karen Blixens grav
4) Du skal have noteret dig yderligere 8 fuglekasser (den sidste er gul) før du når til "Spættebænken"
5) Du skal have noteret dig yderligere 5 fuglekasser (den sidste er lyseblå) før du når til "Løvsangerbænken"
6) Du skal have noteret dig yderligere 7 og sammenlagt 46 fuglekasser (den sidste er lyserød), når du når til gadelampen ved Rungstedlund.
Cachebeholderen er en small med plads til bytteting.