Hestø er en af mange øer i Maribo-søerne, som ligger i et område med store lavninger, dannet under afsmeltningen af kæmpemæssige isblokke, efterladt af gletsjere under den sidste istid.
Derfor er landskabet omkring søerne et - efter lollandske forhold - ret kuperet landskab, der når højder over 20 meter. Og derfor har søerne en stærkt bugtet kystlinje med fremspringende næs, og mange øer. Maribo Søndersø er faktisk Danmarks mest ørige sø.
Hestø ligger i Søndersø, Danmarks 8. største sø. Søen har afløb til Nørresø, der løber videre ud til Smålands farvandet ved Bandholm..
Naturen i og omkring Maribosøerne: De frodige skove og den varierende flora skyldes områdets gode, kalkrige jordbund. Flere af de sjældne, kalkelskende orkidéer forekommer almindeligt. Andre steder findes moser med surbunds-arter som Porse og den sjældne Kongebregne. Der er rimelig let adgang til én af de kalkrige enge ved f.eks. Maribo frilandsmuseum.
De vidstrakte, uforstyrrede søområder, rørsumpe og græssende enge gør søerne til rasteplads af international betydning for ænder og gæs og for andre fugle er Maribo-søerne en af landets bedste ynglepladser.
FFC. tilsendes på E-mail hvis ønskes.
På nedenstående link kan du læse mere:
http://www.naturparkmaribo.dk/ Parkering N 54 46.228 E 011 29.768