Hvide Sletter var oprindelig en 0,9 hektar stor moseslette med et 8-12 fod tykt tørvelag på lerbund. Mosen var ret næringsrig, og i midten af 1850'erne blev den foreslået anvendt til ask og el, eventuelt med rødgran i de dybestliggende områder. Den var allerede gennemgrøftet på dette tidspunkt og med sit ret tynde tørvelag let at dræne effektivt, så der blev på få år etableret en tæt bevoksning med rødgran i det meste af mosen. Omkring 1940 blev træerne i området fældet, og en ny bevoksning af rødgran og birk blev etableret.
Den endelige rydning af Hvide Sletter og lukning af afløbet blev den første genopretning af et vådområde i Harager Hegn i 1990'erne, og det er håbet, at arealet udvikler sig som fugtig mose fremover.
Cachen er placeret i nærheden af noget nedgravet tømmer, hvis formål jeg ikke er bekendt med, tæt på en grillplads ned til søen.