Jeg fulgte vejen et stykke, var det bølger, jeg kunne høre i det fjerne? Pludselig kom jeg til at forladt hus, eller det troede jeg i hvert fald. En stor Schæfer stod lige pludselig bag mig og gav hals for fulde gardiner… AAARGH! Jeg skyndte mig at løbe ind i det forfaldne hus og prøvede at komme lidt op… Hunden rundede hjørnet med fråde om munden…. Hva fa’en havde jeg gjort den? Pludselig lød, der et højt fløjt og hunde stoppede op… Jeg kunne se hjernen prøvede at greje de to modstræbende ting…. Den valgte fløjtet og løb ud igen… Jeg kravlede langsomt ned fra væggen og prøvede at få hjertet til at falde til ro igen….. pyyyyh…