Store Vildmose
Store Vildmose er 50-55 km2 stor, næsten helt opdyrket højmose. Mosen ligger på havbund og bredte sig i bronchealderen, først som skovmose og senere i jernalderen voksede til en højmose hen over egeskove og jernaldergrave. Tørvelaget var op til 4 m tykt. Fra omkring 1.800 tallet blev mosens kanter udnyttet til tørvegravning og græsning. Staten købte i 1921-1936 det meste af mosen. Der blev herefter anlagt vejsystemer og gravet grøfter. Mosen har således udløb både til Ryå og Lindholm å. Der blev anlagt lange smalle græsningsparceller til ungkreaturer. Således foregår det stadig. Vildmosetilsynet udlejer græsningsarealer på ca. 1.000 ha. Ca. 3500 kreaturer og 400 heste kommer på ”sommerferie” i mosen fra midt i maj til slutningen af oktober. Ud over græsning er der også produktion af sphagnum og kartofler i mosen. Førhen blev skåret i blokke, som blev stablet op i klyner – lidt som små høstakke. Efter en vinter var tørven tør og kunne bruges til brændsel eller jordforbedring. Sådan er det ikke i dag. Tørven bruges ikke som brændsel, men som vi kender det i dag som sphagnum. Indvinding sker ved, at moselaget harves op i et 2-3 cm tykkelse og senere støvsuges op af kæmpemaskiner. Kartofler dyrkes i den nordlige del af mosen. Her dyrkes de kendte Vildmose-kartofler, som efter min mening er de bedste i Danmark. Dyrkning af jorden og spaghnum-udvindelse har gjort, at tørvelaget bliver mindre og derfor kan man se, at vejene i mosen ligger højt over mosen. På Biersted mosevej ses spagnum-indvindelsen mod øst og græsfennerne mod vest.
Dette var den korte version af Store Vildmose.