I en 3 km lang og godt 200 meter bred bræmme øst for Rønne er granitten omdannet til kaolin. Ren kaolin er et hvidt, blødt mineral med den kemiske betegnelse aluminiumsilikat, Al2O3, 2 SiO2, 2H2O.
Det kaldes kaolinit og porcelænsjord.
Det er dannet i en proces, hvor der i et lunt fugtigt miljø samt under indflydelse af let surt vand er sket en kemisk forvitring af den mørke rønnegranits feldspatkrystaller og mørke mineraler, medens andre af granittens hovedbestanddele, især kvarts, stadigvæk forekommer som uforvitrede bestanddele i råkaolinen.
Porcelainsfabrikken i København blev oprettet i 1775, og samme år fandt man også porcelænsjord ved Snorrebakken øst for Rønne. For at sikre sine råvarer købte fabrikken i 1801 Snorregården, 7. vornedegård i Knudsker sogn, der herefter blev omdøbt til Porcelænsgård.
Den kongelige porcelainsfabrik ejede gården frem til 1881, da man hørte op med at bruge bornholmsk kaolin i porcelænsproduktionen.
Kaolingraven ved Nygård er i dag fyldt op med vand, de botaniske lokaliteter er forsvundet, men til gengæld har der udviklet sig en ganske god lokalitet for vandfugle, bl.a. større flokke af troldænder i træktiderne forår og efterår, inden isen binder vandet om vinteren.
Den industrielle brug af kaolinen er ophørt, slemmebassinerne er overtaget af BOFA til deponi af affald, og der er anlagt et net af stier i den østlige udkant af Rønne, den grønne ring, der forbinder alle tidligere udnyttede kaolingrave fra Almegård i NV til Kanegård i SV.