
Den europæiske Bison
Udseende
Den europæiske bison er det største vildtlevende europæiske landpattedyr. Kroppens længde er op mod 290 cm lang, halen op til 80 cm og skulderhøjden 180-195 cm. Tyrens vægt ligger mellem 440 og 920 kg, nogen gange op til et ton. Hunnerne er mindre og smallere bygget, og vejer fra 320 til 640 kg. Hannerne har større hoved og pukkel end hunnerne. Pelsen er lysere eller mørkere rødbrun, tæt og stridhåret og lang, især på forkroppen, som også er betydeligt højere end bagkroppen. Lang pels under hagen, især hos tyren. Kalven har lysere pels end de voksne. Begge køn bærer korte, buede horn, der sidder langt fra hinanden, og med tottet pels imellem.
Levevis
Den europæiske bison er knyttet til højstammet urskov med rig undervegetation og lysninger, ofte blandingsskov af både nål og løv. Om sommeren opholder den sig gerne i fugtigere løvskovspartier, gerne temporært oversvømmede område som elle- og askemoser med rig bundflora, samt i blandskov, om vinteren i højere beliggende terræn.
Om sommeren er den aktiv det meste af døgnet med undtagelse af de mørkeste nattetimer og nogle eftermiddagstimer. Men den er især aktiv ved daggry og i skumringen. Den bevæger sig normalt i skridtgang, men springer godt. Bisoner holder til i flokke, hjorde, på 6-30 individer med en førende ko. Tyrene slutter sig kun til flokken i brunsttiden, hvor en førertyr er den dominerende. Ældre tyre går alene. Hjorden er en enhed, der ikke optager fremmede individer, men som kan dele sig i to hjorde, hver anført af en tyr. Om foråret sker der en vis opløsning af hjordene, idet de ældre tyre skiller sig ud, dog uden at miste kontrollen over området. De unge tyre kan danne smågrupper for sig selv. Koen går i ensomhed under kælvingen, der foregår i maj-juni, men allerede efter 3-4 dages forløb slutter den sig igen til hjorden fulgt af den spæde kalv. I parringstiden i august-september er hjorden igen samlet, og gammeltyren viser sin enevældige magt, idet de unge tyre kun undtagelsesvis får lejlighed til at parre sig med køerne. Tilvæksten er langsom. Først i 8-9 års alderen er dyrene udvokset. Kønsmodenhed indtræder allerede i 3-4 års alderen, dog er hannen først præstationsdygtig omkring 5-6 års alderen.
Revirstørrelsen for en flok er på ca. 50 km2, afhængig af årstiden og fødetilgængeligheden.
Føde
Føden består især af græs og urter, men også af knopper og skud af træer. Om vinteren gnaver den også bark af træer, ligesom den æder skæglav og kviste af vindfælder.