Den europæiske Bison
Uddøde i naturen
I 1755 blev de to sidste dyr dræbt af krybskytter i det gamle Østpreussen, i Ungarn blev den sidste dræbt i 1790 og i Rumænien i 1762. Omkring år 1800 var arten indskrænket til Bialowieza-skoven i Øst-Polen, hvor der frem til 1. Verdenskrig fandtes 785 dyr. Derudover fandtes en lille bestand i det nordøstlige Kaukasus, som tilhørte sin egen underart. Under og kort efter 1. Verdenskrig blev samtlige bisoner udryddet i naturen, både i Bialowieza i Polen og i Kaukasus.
Reddet på målstregen
Heldigvis havde den russiske Zar Alexander I, som havde haft Bialowieza som sit jagtrevir, nået at forære et antal bisoner til de europæiske zoologiske haver inden krigen brød ud. Dette blev artens redning. Efter krigen fandtes 54 dyr i zoologiske haver. Af disse stammede de 53 fra lavlands (Bialowieza-)underarten af den europæiske bison (Bison bonasus bonasus), og kun en enkelt tyr fra den kaukasiske slægt (B.b.caucasiscus). Ved en stor redningsaktion lykkedes det langsomt at genopbygge bestanden på gundlag af disse fangenskabsdyr, og i 1952 blev de første dyr genudsat i naturen i Bialowieza-skoven i Polen.
Status i 2011
I dag findes der på verdensplan lidt over 4.000 individer, hvoraf de ca. 2.700 lever vildt eller halvvildt i naturen forskellige steder i Polen, Hviderusland, Ukraine, Rusland og Litauen. Ca. 1.500 lever i zoologiske haver.
Selv om det er lykkedes at redde den europæiske bison fra at uddø, er den med sin lille population på verdensplan principielt set stadig at betragte som truet, og er derfor optaget på IUCN’s rødliste over globalt truede arter. Der findes ingen fritlevende bisonpopulationer over 300 dyr, og hovedparten af populationerne er på under 50 dyr. Dermed er alle fritlevende populationer udsat for en risiko for udryddelse, dels på grund af genetisk drift, men også på grund af den høje indavl.