Skip to content

Star Party og Space Souvenir ved Hundige Strand Event Cache

This cache has been archived.

camillabacher: Tak til alle som deltog ved eventet. Vi havde en fantastisk aften og har bidt os i ørerne (eller hvad det nu hedder), at der er interesse for en stjernekiggeraften en anden gang. Denne aften var valgt pga space souveniren, men Månen og planeterne blev væk - omend Jupiter tittede op over horisonten til sidst. Måske kommer der en anden gang, hvor både Månen og flere af de klare planeter vil være fremme. Så vil vi overveje et event igen.

More
Hidden : Wednesday, November 6, 2013
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   not chosen (not chosen)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Kom og kig stjerner sammen med andre geocachere. Få et kig i en stor stjernekikkert, få en "Geocaching in Space" souvenir på din profil, spis et stykke god kage og slut af med at logge nogle af de nye cacher vi slipper lige før eventet slutter.


Hvornår: 6. november kl. 19:30 - 21:00

Hvor: På strandengen ved Stillidsvej.

Pris: Gratis.

Parkering: Der er ingen parkeringspladser på Stillidsvej. Parker venligst på Hundige Strandvej og gå ned til stranden derfra.

Husk: Print selv stjernekort, rød cykelbaglygte og evt en prismekikkert. Det røde lys er skånsomt for øjnene og godt at bruge, hvis du skal kigge stjerner.

Undlad venligst at bruge hvidt lys nede ved kikkerterne, for at undgå at ødelægge vores mørkesyn.

Du husker nok selv GPS, kuglepen, geoextraktor og hvad du ellers har med, når du geocacher?

Program:

Kl. 19:30: Eventet åbner. Alle bedes skrive i logbogen som er "åben" mellem 19:30 og 20:30.

Medlemmer af Astronomisk Forening for Køge Bugt opstiller teleskoper ved stranden så man kan kigge på himlens forskellige objekter.

Der vil være kaffe, the og kage. Skriv hvis der kommer børn, så kan der arrangeres noget varm chokolade.

Der vil være mulighed for at "discover" Jonathan's Rumfærgemønt som "affyres" fra Houston Space Center den 10/11 og herefter rejser tilbage til en nyetableret "landingsrampe" ved Hundige.

Kl. 21:00:  Der frigives ca 5 nye caches med astronomisk tema på papir til eventets deltagere. De kommer elektronisk dagen efter. Der vil være både traditionelle og nemme mysterier med astronomisk tema som ikke er sværere end at de kan løses på stedet, måske med lidt hjælp fra de søde forevisere af stjernehimlen. Husk geoextraktor eller stige - måske ryger der en raket til vejrs som kan logges? Print cachebeskrivelsen ud - den kan være nyttig at have.

Hvis det er overskyet aflyses stjernekiggerdelen. Så slipper vi kasserne lidt før, men tag regntøj eller paraply med, så I kan udholde en halv times udendørs hyggesnak og I får ingen nye kasser før kagen er spist! Desværre er der ikke mulighed for at være indendørs selvom den ene eventarrangør bor på vejen, da tre små sovende drenge skal have ro.

Souvenir: Ifølge Groundsspeak får alle eventdeltagere en særlig rumfartssouvenir på deres profil. Hold os for Guds skyld ikke ansvarlige for noget i den forbindelse.

Spørgsmål: Den ene eventarrangør bor i nummer 16, men ring venligst ikke på, ungerne sover. Skriv en mail med spørgsmål igennem min geocaching profil, jeg har telefon og mail åben dagen og aftenen igennem hvis der er spørgsmål. Superfarmor er på sms listen og svarer ligeledes på spørgsmål.

Andre caches i gåafstand fra eventet: Kan du lide at løse mysterier, så sørg for at have løst følgende af camillabacher, som er i nem gåafstand fra eventet (alle får et check dagen før, så vi er sikre på at de er der): Stillidsvej, Gemini #1, Gemini #2 og Camilla 40 år. Ferieminder 4 og 7 af Mapla kan man også lige kigge på, hvis man kommer lidt før eventstart og vil finde en cache. Der er heller ikke langt ned til Astronomisk Forening for Køge Bugt. Eventejer er et venligt menneske, så sidder du fast i nogle af mysterierne, så kan du helt sikkert få et puf i den rigtige retning.

Hvad kan vi se på stjernehimlen den 6. november:

Fra stranden vil camillabacher udpege nogle af de mest interessante stjerner og stjernebillederne ved hjælp af laser. Karlsvognen kender alle og før GPS og geocaching brugte man den til at finde Nordstjernen, en i øvrigt middelmådig stjerne af 2. størrelsesklasse. I Karlsvognens vognstang ses dobbeltstjernen Mizar, hvor kikkerten afslører at den ene stjerne i virkeligheden er to sole som kredser om hinanden. Sydhimlen domineres af "sommertrekanten" med de klare stjerner Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen. Mælkevejens bånd løber igennem dette område, og er vi heldige kan vi se det fra stranden, selvom vi er midt i byen.

I de opstillede kikkerter ser vi fjerne objekter: Andreomedagalaksen er en selvstændig galakse som vores egen Mælkevej, en stjerneø med en billion stjerner. Med en afstand på 2,5 millioner lysår er den det fjerneste objekt vi kan se med det blotte øje, men i kikkert er den diffuse tågeklat tydelig. I Lyren kan vi se Ringtågen - Messier 57 - en planetarisk tåge, som er resultatet af en stjernes dødskamp, hvor de yderste lag er bortkastet og ses som en lille røgring. Mød øst står Syvstjernen op, en smuk lille ansamling af stjerner født af den samme gassky, som med en alder på 100 millioner år er relativt unge stjerner. Mod nordvest er stjernerne i kuglehoben M13 nogle af universets ældste, og deres formodede alder på 12 milliarder år er tæt på Universets!

Her kan du se hvordan stjernehimlen ser ud over Hundige Strand:

Stjernekort

Husk at opdatere dato og tidspunkt, hvis du vil printe et stjernekort og tage med på aftenen.

Datoen er fastlagt pga souvenirhalløjet og ikke pga stjernehimlen. Desværre er hverken Månen eller nogle af de klare planeter fremme, som ellers er de sjoveste ting at betragte når man aldrig har set i en stjernekikkert før. Vi håber dog at alle får en fornøjelig aften alligevel.

Vel mødt til et hyggeligt Star Party og geo-event!

superfarmor og camillabacher

Additional Hints (Decrypt)

UHFX: Vagrg uivqg ylf irq xvxxregrear!

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)

Advertising with Us