SØLLESTEDGÅRD
Med afsæt i den lollandske sukkertradition arbejdes der for tiden på etablering af en oplevelsesbaseret sukkerproduktion i den gamle hestestald på Søllestedgård.
Siden herregården i 1400-tallet voksede frem af den nærliggende landsby Søllested, har Søllestedgård levet en omskiftelig tilværelse med mange handler og nye ejere. Først med familien Jørgensens ankomst i 1810 blev der skabt ro om den lille herregård, der op igennem 1800-tallet oplevede fremgang og vækst foranlediget af driftige ejere og nye afgrøder som sukkerroer.
Søllestedgårds historie daterer sig tilbage til 1400-tallet, hvor den tidligst kendte ejer Anders Graa i 1466 skrev sig til gården. Sporene efter den første Søllestedgård er yderst begrænsede og kan kun aflæses i gårdens navn og tætte forbindelse til den nærved liggende landsby.
Søllestedgårds herregårdsjorder, som siden Originalkortets udarbejdelse i 1807 har ligget fast, er formentlig senest i 1500-tallet blev udskilt fra landsbyens fællesjorder. Gårdens centrale placering midt på de dyrkede marker samt den tætte forbindelse til skoven er formentlig udtryk for, at gården på et tidspunkt er flyttet ud på markerne af hensyn til produktionen.
Foruden den tætte forbindelse til Søllested og skovens nære tilstedeværelse er de første bevarede spor i landskabet omkring Søllestedgård voldgraven om hovedbygningen samt vejforløbet fra Vesterborg til Søllested tæt op ad gården. Fra Søllested fungerede vejen som hovvej for fæstebønderne i Skovlænge og Søllested. Mellem 1584 og 1592 satte den daværende ejer Inger Oxe en ny hovedbygning på Søllestedgård, der i kraft af sine to stokværk, tårn og grave må have manifesteret herregården på lang afstand i det relativt flade landskab. Byggeaktiviteten på Søllestedgård vidner om de gode tider for herregårdene i slutningen af 1500-tallet, hvor adelen sad tungt på magten og tjente gode penge på den stigende efterspørgsel på landbrugsprodukter. Opgangsperioden lader sig også aflæse i gårdens herskabelige iscenesættelse i Søllested Kirke, som endnu hørte ind under Søllestedgård.
Af Christian V's store matrikel fra 1688 fremgår det, at Søllestedgård på dette tidspunkt ejede 19 fæstegårde, der lå spredt i et stræk fra Østre Karleby i vest til Nørreballe i øst. Til trods for at fæstegodset havde et tydeligt præg af strøgods - kun i Søllesteds ejerlav var Søllestedgård eneejer - så lå de 19 gårde i en radius inden for de påkrævede to mil, som i 1682 sattes som krav for opnåelse af skattefrihed på herregårdens egne marker. Opfyldte Søllestedgård afstandskravet, kneb det dog med størrelsen på fæstegodset. Med 152 tdr. hartkorn opfyldte herregården langt fra minimumbetingelsen på 200 tdr. hartkorn. Alligevel tyder det ikke på, at Søllestedgård ved nymatrikuleringen i 1688 mistede sin status som privilegeret herregård.
Fra omkring 1700 spores de første tegn på en ændring i Søllestedgårds orientering i landskabet. I 1709 gled patronatsretten til Søllested Kirke herregården af hænde, og ved salget til Christian Felthuusen i 1729 indledtes en omskiftelig tilværelse med jævnlige handler og ejerskifter. Gårdens tilstedeværelse i Søllested reduceredes i perioden til fordel for en orientering mod øst, symbolsk illustreret ved anlæggelsen af den snorlige akse ud fra hovedbygningen efter 1757, da familien Knuth gjorde deres ankomst på gården.