Hvis man kigger over vejen, bag dækservicefirmaet, kan man se resterne af en stor bronzealderhøj.
Her har man fundet vigtige bronzealderfund, blandt andet et velbevaret lig.
Egekistegraven fra Trindhøj ved Vamdrup i Sydjylland blev fundet i 1861. Graven blev omhyggeligt udgravet og alle genstande sendt til Nationalmuseet. Den unge mand i kisten var gravlagt på en kohud. Han var iført en ulden kofte med bælte, og over skuldrene havde han en nyreformet kappe med påsyet luv - såkaldt flos. På hovedet bar han en rundpuldet hue af uld, der også havde flos på ydersiden, og på fødderne lå to fodlapper af uld.
Trindhøjmanden havde mange fine ting med i kisten; et bronzesværd med tilhørende skede af træ, en ragekniv af bronze, en hornkam og en ekstra hue i en barkæske. Han havde også et tæppe lavet af hvid uld, hvilket sjældent ses ved bronzealdertekstiler. Kisten er årringsdateret til 1347 f. Kr.
Her kan man se mere om fundet: http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen/kvinder-og-maend-i-bronzealderen/manden-fra-trindhoej/
Her er uddrag fra bogen Manden i kisten af Jørgen Jensen (s. 63-65)
Slet så galt gik det heldigvis ikke, når arkæologerne nåede frem i tide. Det gjorde de året efter, da der var dukket en tredje egekiste op i gravhøjen Trindhøj ved Havdrup i Vamdrup sogn: "Egekisten stod ompakket med mos (Hypnum squarrosum), ca. 1 m sydvestligt for midten af højen på dennes bund. Det var formentlig den kiste, højen oprindelig var bygget over. Låget af kisten var allerede stærkt medtaget, og bunden var flækket på langs.
Da man igen fik løftet låget af, så arkæologerne, hvad ingen dengang havde set før dem: en af højfolkets døde. En mand var det, som lå på ryggen med hovedet mod nordvest. Det må have været et syn, som gjorde et voldsomt indtryk på de tilstedeværede. Den dødes bløddele var opløst til en brun, blød, fedtet masse. En del af hovedhuden med et tykt, mørkt og halvlangt hår var bevaret. Selv hjernens form kunne man endnu se. Der var ikke spor af, at den døde havde haft skæg. Derimod var hans pubeshår endnu bevaret. De lå dækket af hans tøj midt i kisten. Af knoglerne var kun nogle få og små stykker bevaret, men man kunne tydeligt se bl.a. en fingernegl og emaljen fra den dødes tænder.
Den døde havde været viklet ind i en kohud, hvoraf kun hårene var bevaret, ganske som man senere kunne iagttage det i Egtved-graven. Han var iført en dragt af uldent stof, og hovedet var dækket af en meget fint bevaret, halvrund hue. Om kroppen havde han en kofte, som blev holdt sammen af et uldbælte. Fødderne var omviklet med to stykker stof, som lå sammen med nogle stærkt opløste læderrester, måske fra lædersandaler. Ved den dødes fødder lå et tøjstykke med frynser for enderne og under hovedet et tilsvarende stykke. Endelig var den døde dækket af en uldkappe. Oven på den lå, i venstre side, et sværd i en træskede, foret med skind. Det må have ligget i den dødes arm, for sværdfæstet lå omtrent ud for ansigtet. I fodenden af kisten stod en cylindrisk spånæske, hvis sider og kanter var syet sammen med bast. I æsken lå endnu en spånæske og i den en høj hue af uld. Desuden rummede æsken en ragekniv og en hornkam.
Kisten og dens indhold blev nu sendt til Oldnordisk Museum i København, hvor man hurtigt skred til handling. Konserveringsarbejdet blev gennemført i løbet af kort tid, og allerede i december samme år blev fundet udstillet for publikum i Det kongelige oldnordiske Museum.
I virkeligheden var der tale om en sensation. For første gang nogensinde kunne man nu forestille sig, hvordan højfolkets mennesker havde set ud. Ja, det var overhovedet første gang, at man havde fundet en fuldstændig bevaret dragt fra Europas oldtidshistorie. I dag kender man endda dens nøjagtige alder. Den har en tælling af kistens årringe givet os. Den døde må være blevet lagt i sin kiste omkring år 1347 f.Kr. Formentlig havde den døde været en mand i sin bedste alder. Man kunne næsten se ham, som han stod der med sin store kappe om skuldrene, den rundpuldede hat og koften, der var svøbt om livet."