Mormor er glad for sit sommerhus i omegnen af Ebeltoft. Så cachen ligger nær denne dejlige by.
Hun er også glad for at løse forskellige opgaver, så for at finde cachen skal du løse tre opgaver af hendes favorittyper.
Cachens position er:
56° 10.ABC
10° 38.DEF
For at finde de cifre der står som bogstaver, må du løse Mormors opgaver
I alle tre opgaver betegner bogstavet placeringen i vandret retning, tallet rækkenummeret i lodret retning - som i et normalt regneark
Mormor1 – puslespil
A = Tal på brik i position B2
D = Tal på brik i position D3

Mormor2 – sudoku
B = Tal i position C5
C = Tal i position I7

Mormor3 – japansk billedkryds
(Et blad med japansk billedkryds kan købes i en kiosk, og det gør Mormor. Opgavetypen kaldes også HANJIE og kan googles under dette navn for tips).
E = 4-cifret tal med start i position H7 - vandret mod højre
F = 4-cifret tal med start i position I12 - lodret nedad

I japansk billedkryds er der ud for rækker og kolonner skrevet tal, som angiver antal sorte felter på stribe. Efter en stribe sorte kommer et ukendt antal hvide felter.
Opgaven løses ved at farve de felter, man med sikkerhed ved skal være sorte.
I række 4 står der fx 12 4. Der er altså 16 sorte felter plus et mellemrum, i alt 17. Men da rækken kun er på 20 felter i alt, kan temmelig mange af felterne i rækken straks farves sorte.
I kolonnerne er nogle af de øverste tal større end 4, det gælder fx kolonne 7, hvor der står 6. Så når der er sort felt i række 4, må også felterne i samme kolonnes række 5 og 6 være sorte.
Kolonne 4 begynder til gengæld med 1 1 1, hvilket logisk fører til at der er mindst 2 hvide ud af de 5 øverste felter. Når et felt i den vandrette række (fx række 4) er udfyldt, må feltet over og under være hvidt. Det er en god ide at sætte et lille mærke i felter, som du ved skal være hvide.
På den måde kan efterhånden hele opgaven udfyldes.
God fornøjelse!
Når opgaven er løst finder du binære tal, der begynder i de angivne positioner: Sort = 1, Hvid =0.
Tallene oversættes til decimalværdier.