Mellem det indre og ydre af vores solsystem befinder der sig et bælte af astreroider. Altså mellem de faste klippe-planeter: Mercur,Venus, Jorden og Mars og de fire gaskæmper: Jupiter,Saturn,Uranus og Neptun.
I dette bælte er der mindst 200 millioner asteroider, hvoribllandt de 100.000 er større end 20 kilometer. Det formodes, at alle disse store og små klippestykker skulle have været samlet i en planet på samme måde som de 4 ( 5 med månen) øvrige indre planeter samlede sig de første 4½ milliard år efter solens fødsel. Det er sansynligt, at Jupiters voldsomme gravidation har forhindret alle disse asteroider i at danne en planet.
De fleste asteroider har en veldefineret bane og en fast omdrejningstid omkring solen. Asteroiden Eros har i 2001 haft besøg af rumsonden Near Shoemaker, som studerede den indgående: Den er et fast kartoffelformet klippestykke med en længde på 31 km.
Andre har baner, som er mere jordnære og derfor til stadighed giver os bekymringer om nedslag på jorden. Vi får årlig tonsvis af himmelmateriale ned i form af små meteoritter, som oftest ikke bliver bemærket. Der har dog været nogle markante nedslag i jordens historie, det mest berømte var det, som sandsynligvis udslettede dinosaurerne for 65 millioner år siden efter en asteoride på 10 km i diameter ramte jorden og dannede et krater på omkring 200 km i diameter.
Jorden er imidlertid relativt godt beskyttet mod nedslag p.gr.a. atmosfæren, som forhindrer eller mindsker mange tilfælde. Derimod er hverken månen eller Merkur beskyttet på grund af manglende atmosfærer. Det ses tydeligt på deres overflader, som viser utallige kratere fra bombedementer for milliarder af år siden.
Konstrueret billede af asteroiden
15. februar i år vågnede indbyggerne i den russiske by Tjeljabinsk nær Uralbjergene op til høje brag og synet af en gigantisk ildkugle, som oplyste himlen over dem. Ildkuglen var en større meteor, som blev knust i sammenstødet med Jordens atmosfære, og det udløste en eksplosion, der var omkring 33 gange så kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945.
Den har vejet 10.000-12.000 ton, haft en diameter på omkring 20 km og er ramt ind i jordens atmosfære i 83 kilometers højde med en hastighed på 68.400 kilometer i timen, hvorefter den er splintret i mindre stykker, meteoritter. Varmeudløsningen var så kraftig, at størstedelen af meteoren smeltede – ifølge de nye undersøgelser var det kun omkring 0,05 procent af meteorens 10-12.000 tons tunge masse, som ramlede ned på Jorden i form af mindre meteorfragmenter. Resten af meteoren smeltede og blev til ’støv,’ som dalede ned på Jorden.
Meteorfragmenterne er så slået ned i Rusland med godt 800 kilometer i timen. En enorm trykbølge blev dannet 90 kilometer over jordoverfladen og anrettede skader i op til 90 kilometers omkreds, mest i form af knuste ruder og andre skader på bygninger. Omkring 1.500 mennesker kom til skade.
Et cirka 650 kilo tungt og 1½ meter langt stykke af asteroiden er bjærget fra Tjebarkulsøen, hvor det brændte sig gennem isen og sank til bunds. Se billederne nedenfor.
Meteornedslaget er det kraftigste de sidste 100 år og det bedst dokumenterede, idet der er optaget mange videofilm af det. En del optagelser stammer fra bilkameraer, som er monterede i forruderne til dokumentation i evt. tvister ved biluheld. Nedenstående links viser nogle af disse optagelser.
http://www.youtube.com/watch?v=dBvotWfR3j4
http://www.youtube.com/watch?v=Y0yCBuiOVS4
Cachen befinder sig ikke på ovenstående koordinater
men på N 55 1(A+1).(B-2)(C-1)(D-1) E 011 (E-2)(F+4).G(H+3)(I+2) hvor bogstaverne er reducerede tværsummer.
