Nordjylland i Vanløse #3 - Børglum Kloster
Børglum Kloster er opført fra 1035 til 1220 af Augustinermunke. Senere blev det Præmonstratensermunke, der kom til at bo på klosteret. Børglum kloster fungerede som munkekloster indtil reformationen i 1536, hvor det overgik til krongods, og fra 1536 til 1669 blev gården bestyret af kongeligt udpegede lensmænd, indtil det i 1669 overgik i privat eje. Børglum Kloster er blevet ombygget i 1650 og i 1750 senest af Kgl. Bygmester Laurids de Thura.
I vikingetiden og den tidlige middelalder havde de danske konger ikke fast bopæl, men var konstant på rejse rundt i landet. De indlogerede sig oftest på en af de mange kongsgårde, som fandtes dengang. Disse kongsgårde hørte under krongodset og fungerede som administrationscentre for de forskellige landsdele eller retsområder. Til at forestå den daglige drift og varetage kongens interesser var der af kongen ansat nogle ombudsmænd eller »bryder«, som de kaldes i samtidige skriftlige kilder. Når kongen ikke selv var til stede, var det dem, der havde til opgave at inddrive de skatter, afgifter og bøder, der tilfaldt kongen. Derfor var disse mænd naturligvis ikke altid lige populære hos lokalbefolkningen. I samarbejde med ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen, Adelbert, oprettede den danske konge Svend Estridsen tre nye stifter i Nørrejylland omkring 1060: Århus, Viborg og Børglum. Det nye Vendsyssel stift kom til at omfatte Vendsyssel, Thysyssel med Hanherred samt Mors, som egentlig var en del af Sallingsyssel. Flere ting tyder på, at det var en del af kongsgårdens jorder, der blev udstykket til bispegården og stiftsadministrationen, og da kongen jo på den tid havde sin gård, sandsynligvis med tilhørende kirke, på toppen af Børglum Bakke, ja så blev bispen henvist til arealet umiddelbart syd for bakken. Den mest berømte bisp i Børglum er jo Styggekrumpen. Omkring 1485 – det nøjagtige år kendes ikke – fødtes Stygge Krumpen på Skøttrup hovedgård imellem Randers og Hadsund. Faderen var adelsmanden, Jørgen Krumpen, og moderen, Anne Rosen-krantz, der var søster til Børglumbispen Niels Stygge Rosenkrantz.
Uenigheden om magten i Danmark mellem adelen og borgerne/bønderne, som havde været underkuet og udpint bryder ud i 1534 med Grevens Fejde. I Vendsyssel fik dette bondeoprør overalt stor tilslutning anført af Skipper Klement fra Vedsted og i løbet af kort tid har bondehæren plyndret herregårde og bispestolens godser. Stygge Krumpen og Elsebe Gyldenstjerne var skyndsomt flygtet til Voergård, som han mente kunne modstå bondehærens angreb. Men det lykkedes ikke og stenhuset blev ødelagt ved afbrænding. Hvordan Elsebe og Stygge er undsluppet vides ikke eller måske har sagnet ret, nåd det fortælles, at bispen og hans frille kravlede ind i bageovnen og skjuls sig der. I to år trækker Grevens Fejde sin blodige skygge hen over Danmark indtil 6. august 1536 hvor kong Christian 3. holder sit indtog i hovedstaden. Hermed er den katolske storhedstid forbi og de otte katolske bisper bliver arresteret og fængslet, men dog hurtigt frigivet - bortset fra Roskilde bispen og Stygge Krumpen. Stygge Krumpen blev indsat i Sønderborg Slot og først frigivet i 1542 efter seks års fangenskab og efter at have underskrevet et forpligtigelsesbrev. Efter frigivelsen går Stygge ind til en ny tilværelse som lensmand på Asmind kloster i Viborg Stift hvor han fra januar 1543 tilbringer sine sidste otte år.
Stygge Krumpen døde 21. januar 1551 og blev begravet i Mariager Klosterkirke, hvor Krumpenslægten havde sin familiebegravelse i et kapel stiftet af brodere Otte. Kapellet er i dag sløjfet og bispens endelige hvilested skal findes under kirkegårdens græsplæne. Hans gravsten er i dag muret ind i kirkemuren.
Cashen indeholder kun en log - så husk skriveredskab :-)
