Velkommen til Kvarmløse, et område der ikke er skrevet det store om og som dog alligevel dækker et stort område og Kvarmløse og De Sjællandske Alper går ind i historien sammen med Kyllingen fra Tølløse. Det var netop disse bakker der udfordrede cyklisten … Med bakker på ca. 1.000 meters længde og stigning op mod 5,3% og højdeforskelle på omkring 40 meter blev der trænet.
Kvarmløse er vel sådan en lidt adskilt landsby hvor noget ligger i Soderup og andet i (Ny) Tølløse og i dag (2013) en del af Holbæk Kommune. Selv Tølløse Station ligger reelt set i Kvarmløse. Historisk er der dog flere fund fra jernalderen som f.eks.: Skelet, sølvspænder, hængesmykker af guld, perler brændt ler og rav, lerkar, træspand med beslag af bronze alt sammen i fundet i og omkring grusgraven i Kvarmløse.
Noget af det som Kvarmløse er kendt for i området er Forvaltergaarden som fik forskellige tilnavne eller øgenavne gennem tiden som f.eks.: Røverborgen eller Bondegaarden. Havnede man på Bondegaarden var man blandt den laveste klasse af folk som fattigfolk og drankere.
Det underlige ved stedet var nu at forvalteren var en flink mand der altid var hjælpsom og imødekommende. Værelserne på gården var yderst rummelige og der var til alle værelserne en lille have tilknyttet.
Når man står her på toppen af Elverdamsdalen og spejder ned mod Kragebro lige ved Elverdamskroen hvor der førhen var en mudret og leret hulvej kunne man førhen høre og opleve røverske overfald. Længere mod øst kan man måske ligefrem skimte det store skovområde der dækker Åstrup.
I nutiden gør de lokale meget for at der oprettes naturstier som ind til Hestemøllegårdens kilder med højt okkerindhold og stien lige udenfor byen. Det er såmænd ikke uden grund at dalen blev kaldt Jerndalen på grund af det store indhold af okker.