De angivne koordinater er en P-plads hvor der står en info-tavle.
For at kunne finde cachen må du læse info-tavlen.
---------------------------------------------------------------------
Grættrup Kirke:
Hvor Fjordvejen i Grættrup møder vejen fra Brokholm sø
og Brokholm, lå i middelalderen den lille Grættrup kirke.
Grættrup Kirke blev opført i 1200-tallet, og virkede på
grund af sin synlighed fra fjorden, som et pejlemærke
for fiskere.
Efter Chr. IIIs befaling 22.7.1552 - altså efter reformationen
- blev kirken nedbrudt, og sognet sammenlagt med Junget sogn,
da bønderne i området var så fattige, at de ikke kunne brødføde en præst.
Junget kirke blev udvidet med sten, tømmer, klokker o.a. herfra.
Udvidelsen ses tydeligt som en markant forlængelse af kirkeskib og kor.
Folk fra Grættrup måtte derefter søge til Junget kirke for kirkegang.
Både Grættrup og Junget Kirke hørte under herregården
Jungetgård. Jungetgård er opført nogenlunde samtidig
med, at Grættrup Kirke blev revet ned, og dele af herregården
kan derfor være bygget af materialer fra kirken.
Endnu i 1768 fandtes ruiner af kirken, og bønderne holdt til o.1870 kirkegården
fri for dyrkning.
På et tidspunkt har der været gravet grus i området,
men man stoppede udgravningen, da man fandt en mængde
menneskeknogler.
Grættrup kirketomt og kirkegård er fredet ved deklaration i
forbindelse med etablering af et mindeanlæg i 1963/64.
Hvis man vil læse mere om Grættrup Kirke kan det anbefales
at gå ind på: www.sundsoere.lokalarkiver.dk/kirker/graettrup.htm
Cachen vil du finde ved at læse årstallet på infotavlen hvor der står:
--"abcd" stod endnu noget af kirkegårdsdiget,--
Cachen ligger ved:
N 56.44.(b-a)48
E 009.0(c+d).213