Kirkesig.
Går man en tur på Kirkesig om sommeren, vil man blandt mange planter kunne se planten slangehoved.
- Familie: Rubladfamilien – Boraginaceae
- Højde: 30–90 cm.
- Blomstre: Ret store, blosteren er femdelt. Blå Blomsterkrone, sommetider violet eller hvid, tragtformet og i det mindste lidt spejlsymmetrisk (zygomorphic) og lidt skæv. Blomsterbægeret er dybfliget, fligerne er nålelignende og stikkende ruhårede. Støvvejen er af to sammenvoksede frugtblade. Fire til fem fremstikkende stilke. Den ret sparsomme blomsterstand er formet af en akselagtig svikkel.
- Blade: Vekselstillede. Rosetblade og lavere stilkblade er stænglede, øvre stilkblade er stængelløse. Bladene er hele, linære til slankt elliptiske, enkeltnervede og stikkende.
- Frugt: En firedelt spaltefrugt. En cylindrisk hård og vortet smånød.
- Vækststeder: Vejsider, fælleder og lagre. Af og til som prydplante.
- Blomstringstid: juli–august.
Slægten Echium består af omkring 40 arter, hvor de fleste forekommer i Midtøsten, Midterhavsområdet og i (de Kanariske Øer, Kap Verdi og Madeira). I Finland er Slangehoved en etableret fremmed. Den trives på varme steder med godt afløb, så som sandede enge og marker. Slægtsnavnet Echium er afledt af det græske navn for en medicinsk plante som bliver brugt imod slangebid.
Slangehoved er en varieret toårig plante, som udvikler et vegetativt rosetskud i begyndelsen af sommeren og blomsterer kun i det øjeblik. Stilken er ugrenet eller grenet, hårdfør og tæt ruhåret. Den rødbrune eller violette pælerod hos denne art frigiver plantefarve.
