Fuglslev Kirke
Fuglslev Kirkes ældre historie er ukendt, men Kirken er blevet udvidet engang i ca. 13 – 1400 tallet, men senere blev kirken igen for lille. Nu rev man hele sydmuren og koret ned, og den nye sydmur blev rejst ca. 2,50 meter længere ude, så at kirken nu blev meget bredere. Samtidig blev der bygget hvælvinger hen over hele kirken. Det nye kor fik en tresidet afslutning mod øst, en stil der er ret udbredt på Djursland b.la. i Tirstrup Kirke fra 1465. Det gamle tårn blev revet ned (nu hvor kirken blev bredere, stod det jo ikke længere i midten), og det nuværende tårn opførtes som styltetårn, dvs. et tårn med åbning i midten. Denne åbning blev lavet i begyndelsen af 1900-tallet, da den gamle indgang mod syd med våbenhuset blev ændret til den nuværende indgang i vest med et nyt våbenhus i tårnet.
Med to større udvidelser endte kirken som en meget stor landsbykirke – alt for stor til sognet i 1688. Da Fuglslev Sogn heller aldring har rummet nogen herregård, kan udvidelserne ikke være kommet derfra, men må være søgt andre steder. Fuglslev havde indtil 1552 marked 3 gange årligt på ” Vor Frue” (Jomfru Marias) mærkedage og da kirken netop var indviet til ”Vor Frue” kan der være en mulig sammenhæng mellem kirken og disse markeder. Den magtfulde katolske kirke styrede mange ting, sikkert også markedet i Fuglslev og det kan være at Domkapitlet i Århus har betalt for kirkens udvidelser til brug ved markedet. I 1552 fik markederne i Fuglslev en brat ende for efter reformationen i 1536 blev de fleste af den katolske kirkes værdier konfiskeret af kongen og tilsyneladende kom Fuglslev Kirke under kronen. Kongen manglede i reglen penge og det blev efterhånden almindeligt at han især ved landsbykirker solgte ”patronatsretten” (patron betyder velynder eller beskytter) med rettigheder og forpligtelser til en lokal herregård. Det skete også for Fuglslev Kirke, da Kongen i 1678 solgte ”patronatsretten” til Skærsø Gods med tilhørende tiender og embedet (valg af præst) for 212 rigsdaler.
Skærsø Gods solgte retten til Kirken videre til Jørgen Arnfeldt på Ruggård i 1690 (Jørgen Arnfeldt også kaldet heksejægeren). Familien indrettede i 1702 et familegravkammer i Fuglslev Kirke, det blev sløjfet i 1902.
I ca. 1735 overgik” patronatsretten” til Høgeholm Gods indtil 1808. Høgeholm Gods solgte et stor areal jord fra hvor der blev bygget en ny større gård som fik navnet Bjørnholm. I handlen fulgte også Fuglslev Kirke som var ejet af Bjørnholm indtil kirken i 1912 overgik til menigheden i sognet.
Vores familie har haft tilknytning til Fuglslev Kirke i ca. 6 generationer.