Nibe Festivalen 1993
"Vi har endelig fundet et udgiftsniveau, der passer til vores størrelse - og så er det sjovt at være festivalformand", sagde Peter Møller Madsen til Aalborg Stiftstidende umiddelbart efter den 9. festival i Nibe, der fandt sted i dagene 2. og 3.juli.
En tilfredshed, som blandt andet byggede på festivalens hidtil største overskud: 140.000 kr. og dette efter at de medhjælpende to foreninger hver havde fået 25.000 kr.
Forud for festivalen skulle bestyrelse og ledelse tage stilling til og løse to store problemer: På grund af renovering kunne festivalen ikke gennemføres på Nibe Stadion, og der var stadig problemer med at skaffe den nødvendige garantikapital som festivalen skulle hvile trygt på.
Derfor blev der truffet to beslutninger: For det første flyttede festivalen tilbage på Dyrskuepladsen på Løgstørvej, og festivalen gennemgik en mindre men nødvendig slankekur. Således blev blandt andet musikken igen præsenteret i to telte.
Peter Møller Madsen begræd ikke situationen. Tværtimod. Overfor Nibe Avis gav han i marts udtryk for at det også handlede om, at festivalen lagde meget vægt på at ramme publikum med "personlighed, charme og en service, som er meget svær at ramme, hvis arrangementet bliver for stort og upersonligt"
Netop det nære, og ønsket om at give publikum en optimal oplevelse, gik igen, da festivalen et par uger senere offentliggjorde årets musikprogram. I den forbindelse understregede festivalformanden, at han også så Nibe Festival som et modstykke til stimen af store musikkaravaner, der i de år belejrede landets store stadions.
Fra den hjemlige musikscene hentede Nibe Festival i 1993 navne som Henning Stærk, Christianshavns Bluesband, Sweethearts, Daltons, Backseat Boys og det relativt nystartede Big Fat Snake. Fra udlandet præsenterede festivalen det amerikanske bluesband Holmes Brothers, og igen tog festivalen imod irske Poormouth, der i øvrigt samme år i september vendte tilbage til Nibe for at give koncert i Nibe Hallen.
Allerede første aften fik festivalledelsen en fornemmelse af, at man havde tænkt helt rigtigt: Der dukkede så mange op, at teltpladsen blev fyldt. Ved at flytte nogle hegn blev der om natten skaffet plads til flere overnattende gæster og billetsalget gik så godt i de kommende dage, at en optimistisk Peter Møller Madsen lørdag aften forudså, at den lille købmand ville melde udsolgt. Det skete nu ikke, men det var tæt på. For at imødegå et samlet budget på ca 800.000 kr. tiltrak festivalen et tilstrækkeligt antal gæster: 6.000
Blandt årets mere kuriøse nyheder var, at gæsterne for første gang kunne købe noget, der var stærkere end øl. Der blev indrettet en særlig bar, der solgte datidens store ”dille” shots og slammers.
I efteråret blev Nibe af foreningen Musik i Nibe indstillet til Årets By, der i de år blev kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten. Temaet var for 1994 "en by med musik i” og her følte Nibe sig selvskrevet. Byen endte blandt de ni byer, som i sidste ende skulle konkurrere om æren, og i den forbindelse udtalte formanden for Musik i Nibe Thorvald Odgaard til Aalborg Stiftstidende:
"Jeg synes det er flot, at vi er nået så langt i konkurrence med 82 andre kandidater Vi er klart den mindste af finalisterne, men hvis det bliver målt efter antallet af musikudøvere, så ser det meget anderledes ud.
David vandt ikke over Goliath: Årets By 1994 blev Skanderborg. Byen med festivalen, som Nibe siden fik så mange positive lighedspunkter med.
Besynderligt nok, var 1993 også året, da den smukke Skalskov for første gang offentligt blev nævnt som mulige rammer for Nibe Festival.
Det skete da Peter Møller Madsen blev bedt om at medvirke i en særlig avis, der handlede om visioner for kommunen. En række nøglepersoner i Nibe blev bedt om at skue fem år frem i tiden.
I sit bidrag placerede festivalformanden Nibe Festival i Skalskoven og glædede sig blandt andet over at festivalen havde skabt så stort et overskud, at den dels delte 200.000 kr ud til kulturelle formål i Nibe og dels havde sat 200.000 kr. ind på den konto, der gerne inden årtusindeskiftet skulle betyde, at Nibe fik et nyt kulturhus.
Formanden taler i sit indlæg stadig om to teltscener, om 5.000 daglige gæster, om byens markante deltagelse i festivalen, og han spår at Nibe Festival 1998 i Skalskoven bliver den hidtil største succes i festivalens historie.
Festivalen flyttede som bekendt op i skoven, mange af Møllers visioner gik i opfyldelse, men det skete først i 1999 – seks år efter, at formanden havde løftet sløret for bestyrelsens skumle planer.
Nibe Festivalen 1994
Festivalbestyrelsen havde i ugerne efter den 10. Nibe Festival, der blev afviklet i dagene 30. juni-2.juni på Dyrskuepladsen, ualmindelig vanskeligt ved at få armene ned.
1994 blev et rekordernes år - både hvad angik publikumsantal, omsætning samt overskud - og det blev en festival, der kom til at pege langt ud i fremtiden. Ikke mindst fordi Nibe Festival det år fik kælenavnet Den Lille Fede, der er hængt ved lige siden.
Årets festivalplakat blev tegnet af Thorvald Odgaard, og som motiv havde han valgt en lut-spillende gris "Den skal selvfølgelig hedde Den Lille Fede og det må i også godt kalde festivalen” sagde han, da plakaten blev afsløret ved et pressemøde i Kino Nibe. På pressemødet blev iøvrigt Lars Lilholts "Onkel Christian" spillet for første gang.
Ideen til grisen fik Thorvald Odgaard, da et kalkmaleri af et vildsvin bevæbnet med en armbrøst blev afdækket under restaurering af Nibe Kirke. Under vildsvinet står der på latin brutta merdula. Det betyder noget i retningen af ”fuld af lort.”
"Jeg kan godt lide figuren”, sagde Thorvald Odgaard til Aalborg Stiftstidende. "Jeg synes bare ikke om at kalde den en lille lort. Derfor har jeg valgt at lade min gris se lidt venligere ud og så forsyne den med en lut."
Mens 65.000 mennesker i herligt sommervejr havde indfundet sig på Roskilde Festival, kunne Den Lille Fede på en relativ musiksvag torsdag med over 2.000 gæster notere den til dato største tilstrømning på en torsdag, og da publikum i timerne for Kim Larsen-koncerten lørdag strømmede til, måtte festivalen for første gang nogensinde melde alt udsolgt. Indgangen blev en lukket - og det samme gentog sig senere, da Lars Lilholt lukkede og slukkede den 10. festival Nibe.
Musikalsk bød jubilæumsfestivalen på alle gode gang tre med irske Poormouth, og på de nu igen tre scener kunne publikum også opleve Paul Lamb & The Kingsnakes samt Mr. Thing & The Professional Human Beings fra udlandet.
Men, som de tidligere år, så satsede festivalen igen på de store og sikre danske navne. Kim Larsen tog alle med storm, men også blandt andre Lars Lilholt, Backseat Boys, Big Fat Snake og Poul Krebs var på plakaten. Sidstnævnte i øvrigt den kunstner, der var skrevet på de fleste af de musikalske ønskeseddeler, som festvalen samlede ind året før
Musikprogrammet og forventningen om en varm sommelig festival i Nibe betød, at festivalen inden festivalstart havde solgt billetter for 375.000 kr. Det største forsalg hidtil, og med billetsalget in
mente, kunne en glad og tilfreds Møller allerede halvvejs gennem festivalen udtale til pressen:
"Kun et uvejr af den anden verden, som stopper al salg af mad og drikke, kan ødelægge det nu.”
Der kom intet uvejr Tværtimod, og da festivalen lørdag vågnede op til dåd, manglede der kun 150.000 kr på indtægtssiden, før festivalen var forvandlet til en ren overskudsforretning. Dette skete midt eftermiddagen - endnu inden Kim Larsen havde været på scenen.
Under det meste af festivalen sloges man med noget, der med tidligere års besværligheder in mente, må opfattes som luksus problemer. To gange måtte campingpladsen, der nu var flyttet til en mark overfor festivalen på Dyrskuepladsen, udvides, og flere gange måtte der skaffes mere mad og drikke til boderne på festivalpladsen.
Udover tilnavnet Den Lille Fede var årets største nyhed vise- og madteltet, der også kom til at hedde Den Lille Fede. Udover musik blev der serveret særlig god mad, og teltet - der på sin vis var en genskabelse af "Olavs Rytmetelt, der blev nedlagt nogle år før - blev så populært, at serveringen flere gange måtte bede gæster vente, fordi køkkenet var løbet tør for råvarer.
Årets overskud endte i omegnen af en kvart million kr.
Begejstret over forløbet af den 10. festival, der siden er gået over i historien, som en af de helt perfekte festivaler, kom Peter Møller Madsen efter festivalen ikke ind på sin vision om at rykke festivalen op i Skalskoven, men fastslog derimod i et interview den 4 juli til Aalborg Stiftstidende:
”Vi har en gang tidligere prøvet at brænde fingrene. Derfor kommer der ikke en 1991-festival igen. Vi har fundet vores størrelse, og den har vi ikke tænkt os at ændre på. Nibe Festival skal holdes på Dyrskuepladsen med de begrænsninger det giver.”
Senere i samme interview sagde han om musikken:
”Når vi kan få 10.000 mennesker til at komme og høre den slags musik, hvorfor skal vi så gå ud og bruge en formue på at hente et verdensnavn til Nibe.
På festival-lørdagen kom Nibe i øvrigt i Guiness Rekordbog.
Nibe Erhvervskontor og en lang række lokale foreninger stod bag det, der siden blev noteret som verdens længste sildebord. 2000 mennesker - deriblandt mange festivalgæster - var bænket omkring et 500 meter langt bord i Nibes centrum og skålede samtidig i en snaps over en sildemad.
Hvor meget fik de to medhjælpende foreninger i 1993?
A= 9 20.000 kr
A= 4 25.000 kr
A= 2 30.000 kr
Hvilket Amerikans band spillede i 1993?
B= 4 Portmouth
B= 7 Daltons
B= 5 Holmes Brothers
I 1993 var Nibe indstillet til årets by, hvem vandt?
C= 8 Nibe
C= 2 Skanderborg
C= 6 Skive
På et pressemøde i 1994 blev et nyt nummer spillet – hvilket?
D= 3 Lars Lilholt - Onkel Christian
D= 9 Kim Larsen - Vil du huske mig
D= 0 Big Fat Snake - Beautiful Thing
Hvor mange gange måtte campingpladsen udvides i 1994?
E= 4 1 gang
E= 1 2 gang
E= 8 3 gang
1994 satte Nibe Erhvervskontor og en masse festivalgæster en rekord - i hvad?
F= 1 Verdens længste sildebord
F= 0 Verdens længste fadølsrække
F= 4 Verdens største gruppekram
N56° 59.ABC E009° 39.DEF