Skip to content

Hjallerup Marked #2 Traditional Geocache

Hidden : 5/30/2014
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Hjallerup Marked

Et af Danmarks absolut flotteste markeder finder hvert år sted på dette areal. Markedet giver Hjallerup økonomisk mulighed for at opbygge en dejlig by med en masse goder og aktiviteter – og ikke mindst et fantastisk og unik sammenhold blandt byens borgere.

Hjallerup Marked er heste, smådyr, kræmmere, underholdning, god musik, tivoli, gøgl og landevejens farende svende, og Hjallerup Marked besøges årligt af op til 200.000 glade gæster, der får en kæmpe oplevelse.

Hjallerup Marked er i dag blandt Nordeuropas største heste- og kræmmermarkeder.

Hjallerup Marked betyder meget for lokalbefolkningen og kaldes også den 3. højtid i Vendsyssel. Ifølge anekdoten opremsede drengen i den vendsysselske landsbyskole på lærerens forespørgsel nemlig de tre store højtider som: Jul, Påske og Hjallerup Marked.

Hjallerup Marked afholdes altid første weekend i juni (dagene omkring 1. søndag i juni måned) og arrangeres af Hjallerup Markedsforening. Siden 1966 har frivillige på ulønnet basis sørget for en god og tryg afvikling af Hjallerup Marked.

Få yderligere oplysninger på markedets egen hjemmeside: www.hjallerup-marked.dk

Cachen kan være svær at komme frem til under Hjallerup Marked, men burde ikke volde de store problemer resten af året.

Et besøg på Hjallerup Marked anbefales af CO, der hvert år arbejder som frivillig under hele markedet.

Der er gratis adgang.

Lidt bonus info ……

  • Der kommer omkring 4-500 heste til Hjallerup Marked.
  • Parkeringsvagterne registrerer 25.000 biler. Desuden kommer der turistbusser, og NT har indsat ekstrabusser i markedsdagene, som holder lige uden for markedspladsen.
  • Der drikkes i løbet af markedet godt 50.000 liter fadøl.
  • For at få det hele til at fungere arbejder ca. 2.000 frivillige i markedsdagene.
  • I forbindelse med afholdelse af Hjallerup Marked køres over 45 tons affald væk fra Markedspladsen.
  • Forældre og elever i 6. klasserne på Hjallerup Skole står hver morgen op for at samle affald og rive græsset i og omkring teltene, inden markedet åbner.
  • I 2013 samlede Hjallerup Marked 10 tons pap ind til genbrug, og at ca. 29 % af alt affald bliver genanvendt.
  • Biogas lavet af friturefedt og madrester fra Hjallerup Marked producerer energi svarende til 12 % af el-forbruget i markedsdagene
  • Hjallerup Marked er en stor kunde hos el-selskabet. l løbet af markedsdagene bruges ca. 68.000 kilowatt-timer
  • Hjallerup Marked kan mætte selv den mest musikhungrende gæst. Der er godt 100 timers musik på Hjallerup Marked
  • Hjallerup Markeds stadepladser - med plads til ca. 550 kræmmerboder - ville række godt fem kilometer, hvis de stod i forlængelse af hinanden
  • Toiletterne bliver gjort rene hver anden time for at kunne opfylde gæsternes krav til ordentlige toiletforhold
  • Siden 1970 har Nordisk Tivolipark sørget for tivoli på Hjallerup Marked. Som et kuriosum kan nævnes, at den første kontrakt med Nordisk Tivolipark blev skrevet med spritpen på en paptallerken - der var ikke andet ved hånden.

Additional Hints (No hints available.)