Cachen er lagt er sted, hvor der er mange blåbær. Du kan roligt plukke til et glas syltetøj! Men uden for blåbærsæsonen er dette sted ganske smukt og fredfyldt.
Området, hvor cachen ligger, er endnu ikke beskrevet i den eksisterende litteratur, og den hvide rute heller ikke. For at få lidt oveblik over området, kan det være en god ide at affotografere noget af planchen ved p-pladsen.
Adgang til området sker allerbedst fra Klintebyvejen, altså den lange øst-vestgående vej lige syd for Paradisbakkerne. Nogle få hundrede meter vest for den kendte indgang til Paradisbakkerne ved den vestligste af Klintebygårdene, på positionen9 N 55 04.703…… E 015 05.729…. er et skilt med påskriften ’Kåsegårdsløkkerne’, desuden en lille p-plads og en stor planche med fortælling om området og et stort kort. Du bliver vist vej gennem området ved hjælp af lange hvide pinde.
Med mindre du prøver at blive first finder, så giv dig tid til at opleve det smukke og spændende område.
I starten af turen møder du måske nogle køer / kalve, men de forekommer venligtsindede!
Efter nogle hundrede meter deler ruten sig. Du kan vælge at dreje til højre mod nord, eller fortsætte ligeud. I begge tilfælde er der hvide pinde til at hjælpe dig videre. Og begge ruter kan føre til cachen.
Hvis du vil den korteste vej til cachen, skal du dreje til højre og følge de hvide pinde. Fra P-pladsen til cachen er der ca 1,3 km i alt.
Går du ligeud gennem en låge, kommer du - ved at følge de hvide pinde - til Kåsegård og de fredede klippeløkker. Det er her, du har mulighed for at finde sjældne blomster, der gerne må fotograferes, men selvfølgelig ikke plukkes. På denne del af turen kan du finde en anden cache: GC53YZ, Kåsegårds Lykker. (Det staves nu altså med ø: løkker!)
Videre går turen mod nord forbi Slingestenen over et stort åbent område. Her kan du også komme til cachen, ved fremdeles at følge de hvide pinde, men du får blot en længere og mere spændende tur ud af det! Hele området ejes af Aage V. Jensens fond. I nærheden af denne cache kan du også finde GC53YG5 (Toppen)
Jeg ønsker dig en rigtig god tur!
Teksten nedenunder stammer fra Aage V. Jensens hjemmeside www.avjf.dk Den beskriver området og fredningen bedre end jeg selv kunne have gjort, så jeg har tilladt mig at bruge den. Brug lidt tid på at læse teksten, så forstår du, hvad Aage V. Jensens fond vil med området!
Velkommen til Kåsegård
Den sydvestlige del af Paradisbakkerne, 60 ha, er et kuperet landskab med skov, overdrev og ’klippeløkker’, hvor grundfjeldet ligger højt. Her vokser nogle af Danmarks sjældneste planter, blandt andet Hylde-Gøgeurt og Kamillebladet Månerude.
På Kåsegård holdes overdrev og klippeløkker lysåbne efter tilgroning og opvækst af fremmede træarter, og de sjældne og truede plantesamfund sikres gennem udpining af jordbunden ved græsning med husdyr. På langt sigt skal hele området have overdrevspræg, udelukkende med oprindelige træer og buske.
Alle er velkomne til at besøge Kåsegårds udyrkede, ikke-hegnede arealer i dagtimerne, og i de skovbevoksede arealer må man både gå og cykle på samtlige veje og anlagte stier. I områdets nordvestlige del ligger en bemærkelsesværdig stor, firkantet sten, som er efterladt af isen i den sidste istid. Stenen kaldes ”Slingestenen” og er en af Bornholms største, fritliggende vandreblokke i det gamle højlyngsområde.
Kåsegård førhen
På Bornholm er jordlaget en del steder meget tyndt, enten fordi klippegrunden ligger lige under jordoverfladen, eller fordi istidens gletschere har efterladt store mængder sten. Da jorden i disse klippeløkker traditionelt har været vanskelig af dyrke, var områderne fra gammel tid ugødskede, og de blev anvendt til græsning for får, kvæg og heste. Man omgav dem ofte med stengærder, og en ganske særlig rig og varieret vegetation med bl.a. sjældne orkideer og bregner udviklede sig.
I dag er klippeløkkerne en natur- og kulturtype, der er i fare for at forsvinde. Husdyrene græsser ikke længere hverken dér eller på ugødskede overdrev i det moderne landbrug. Områderne har fået lov at gro til i buskads eller ligefrem i plantet nåleskov, eller man har gødsket for at opretholde græsningen. Mange af de planter, der var knyttet til de lysåbne, næringsfattige biotoper er derved forsvundet, da de hverken tåler gødning eller skygge.
Nogle af de mest velbevarede klippeløkker og overdrev på Bornholm eksisterer stadig i Paradisbakkernes sydvestlige del ved Kåsegård. Småsøer, våde områder og tørre bakker giver stor variation i vækstforholdene, og selv om tilgroningen også her havde taget fart frem mod årtusindskiftet, havde mange arter overlevet udviklingen. I 1997 blev 9,5 ha af området fredet, i håb om at man kunne holde nogle af klippeløkkerne lysåbne og redde de sidste bestande af Hylde-Gøgeurt.
Klippeløkker og overdrev sikres
På opfordring fra Dansk Botanisk Forening erhvervede Aage V, Jensens Fonde i 2004 ca. 30 ha ved Kåsegård og i 2011 yderligere 30 ha for at sikre et stort, samlet areal med både botaniske og landskabelige værdier. Det har muliggjort en aktiv naturpleje, som på både kort og langt sigt vil kunne beskytte og udvikle mange af områdets vigtigste og mest truede plantesamfund og –arter. I 2011 blev der foretaget omfattende rydninger i klippeløkkerne længst mod syd i området, og den nødvendige lysåbenhed blev tilvejebragt for overlevelse og fremtidig udbredelse af de vigtigste bestande af Hylde-Gøgeurt. Spredte enebær og blomstrende slåen trivedes allerede det følgende forår bedre end længe i klippeløkken, side om side med talrige Hylde-Gøgeurt og vilde roser. Klippeløkkerne, overdrevsarealerne og de tørre bakker gør Kåsegård til noget særligt. Nogle steder danner vildtvoksende kristtorn uigennemtrængelige krat, og i de våde områder er vand- og sumpplanter repræsenteret.
Kåsegård i fremtiden
Hele områdets varierede flora med afvekslende lysforhold muliggør et særdeles varieret insektliv.
Planen er i den kommende årrække at rydde hele området for ikke-oprindelige nåletræer og sætte ind med græsning. Derved er det håbet at kunne genudvikle det tidligere overdrevslandskab med udelukkende naturligt hjemmehørende danske træer og buske.
Herved tilgodeses både eg, ask, røn, skovfyr og enebær. For at udpine jorden og derigennem understøtte de værdifulde plantesamfund, afgræsses store dele af området med husdyr. På den måde fremmes den lysåbne overdrevskarakter mange steder, og den sjældne og truede flora får de bedste muligheder for fremtidig overlevelse.