Sulkendrup jættestue Multi-Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Megalitgrav fra bondestenalderen, men stedet er også anvendt til gravlæggelser i bronze- og jernalderen. Altså mere end 3000 års gravtradition samlet på samme lokalitet. Jættestuen, der er den ældste del af gravhøjen, ligger dybt og er tilgængelig via en passage sat af store sten. Husk lommelygten!
I en lille skov nær Sulkendrup mølle ligger blandt højgruppen Trillingehøje en større fredet høj med en dybtliggende jættestue. Den såkaldte jættestue er simpelt forklaret et gravkammer bygget op af sten og efterfølgende dækket af en høj. Den stammer fra bondestenalderen og i en periode var gravkammert fællesgrav for områdets stenalderbønder.
I gravkammeret placerede man rester af lig, sorteret efter komplekse ritualer. Og med jævne mellemrum mugede man simpelthen ud, så der var plads til nye lig i højen. Det er i hvert fald sådan nogle arkæologer har tolket fund fra lignende gravanlæg andre steder i landet. Passagen til jættestuen blev dækket til med en flad sten, man let kunne flytte, når højen skulle bruges igen. Udenfor placerede man gravgaver og ofrede mad, urter og smykker til de døde.
På et tidspunkt er gravkammeret i Sulkendrups jættestue styrtet sammen, hvilket vanskeliggjorde videre gravlæggelser. Lige ind til bronzealderen, hvor man valgte at bygge en ny høj oven på den eksisterende jættestue, så man må formode, at der er tale om et sted, der har haft en vis kultisk og hellig betydning gennem utallige generationer. Helt op i Jernalderen har man anvendt højen til gravlæggelser, men på dette tidspunkt havde begravelsestraditionerne ændret sig, så man nu typisk begravede de døde i urner, der blev placeret i højsiden.
Jættestuen er i dag fredet, men det er tilladt at kigge indenfor, hvor man kan opleve oldtidens megalitgrav på helt tæt hold. Bare rolig. For at undgå yderligere sammenstyrtninger er gravkammeret forstærket med stålkonstruktioner, der skal understøtte de mægtige kampesten, graven består af.
Selve gravkammeret kom for dagen i starten af 1900-tallet da sønnen på nabogården besluttede sig for at grave ned i højen og se om den mon indeholdt dyrebare skatte. Da han stødte på de store kampesten i højen, blev folk fra Nationalmuseet kontaktet og stedet blev nu undersøgt arkæologisk.
Fra midt-firserne har gravkammeret har været lukket i en årrække på grund af fare for sammenstyrtning. Efter restaurering i sommeren 2014 er jættestuen nu igen åben for besøg. Restaureringen og formidlingen af jættestuen i Sulkendrup, er blevet mulig på baggrund af donationer fra A. P. Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Cachen ligger nær et fredet fortidsminde. Vis hensyn til stedet og naturen, når du færdes i området. Beholderen indeholder fra starten logbog, blyant, ftf-certifikater og lidt bytteting. Byt fair eller lad vær.
Husk lommelygte! Og husk at tjekke cacheattributterne. Undgå at tage cachen om natten da jættestuen ligger på privat grund, men er offentlig tilgængelig i dagtimerne. Så forstyrrer du hverken naboerne eller sjælene i højen.
---
Short english version: This site is a passagegrave. A stone grave built by the first danish peasants around 3600-3200 B.C. The grave consists of a stonebuilt chamber covered by a hill and surrounded by a mound and a ring of large stones. Only 10% of the stone age passagegravves have survived to this day. The rest has been destroyed to deliver building materials for churches, castles, roads and farms.
Additional Hints
(Decrypt)
Zryyrz eøqqre - cnf cå gensvxxra / Orgjrra ebbgf - orjner gur genssvp
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures