Dette er en cacheserie, som er tilegnet børnefamilier, som har lyst til at tage på udflugt i det nordjyske.
Ninkaklanens mødested
Alle kaninerne hoppede, dansede og stampede af glæde, da du overbragte dem invitationen til Kaninfesten. Men forud for den store festivitas, blev Ninkaklanen enige om at stikke snuder og ører sammen et kort øjeblik for at drøfte, hvad de skulle medbringe til festen.
Hvis du har husket at notere de oplysninger, du fik opsnuset ved besøget hos Niels, Numse og Niller skulle det nu være muligt at finde frem til deres mødested i Nibe ved at bruge kodehjulet, og måske kan du endda ved samme lejlighed være så heldig at få et glimt af, hvad de har bestemt sig for at købe og medbringe til festen.
(Kodehjulet printes ud, klippes fri og sættes sammen med en papirsplit i midten.)
