Udlagt til Limfjordseventet den 19.-21. september 2014.
Da jeg flyttede til Aalborg købte jeg en lejlighed i 9210 Aalborg SØ, hvor jeg boede, mens jeg læste på universitetet. Postnummeret 9210 dækker over et mangfoldigt område, som består af både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse godt blandet mellem hinanden.
Mod nord afgrænses 9210 Aalborg SØ af Th. Sauers vej, på den anden side af vejen starter 9000 Aalborg.
Selvom vi senere flyttede til 9000 Aalborg, har vi stadig vores daglige gang i 9210 Aalborg SØ med hensyn til indkøb og kulturtilbud. Hvad er derfor mere passende, end at lave en lille geocache et sted, hvor 9000 Aalborg møder 9210 Aalborg SØ?
Stien benyttes af mange mennesker dagligt, så en vis diskretion er nødvendigt, når der søges efter cachen.
God fornøjelse.