Hot Dog Traditional Cache

Fra Baunehøjens top er der udsigt over det meste af Fløng, og ved bakkens fod er der mulighed for boldspil og andre aktiviteter på den klippede plæne. Bakken er en legeplads, hvor der også kælkes om vinteren. Færdslen gennem området sikres i form af trampede stier, der snor sig over bakken.

Møllebakken har en vild karakter med græsser og urter, hjemsted for sommerfugle og mange andre insekter og smådyr,samt et rigt fugleliv. Beplantning har et meget blandet udtryk. Dele af parken har en styret beplantning med trærækker og klippet græs, mens andre dele er vildtvoksende med græsser, urter og mindre træer. Stedet har derfor en stor biodiversitet.

Bakken er med sin 42 meter over havet, et glimrende udsigtspunkt. For foden af bakken og langs den asfalterede gangsti er der plantet ask. Rundt omkring på bakken står der flere æbletræer, der kan mætte en lækkersulten mave om efteråret. Mange steder i parken står der rønnetræer. De får smukke skærme af hvide blomster om foråret, som bliver til røde dekorative bær sidst på sommeren. Gederamsen, giver i August måned bakken et violet skær. Almindelig røn, findes spredt for foden af bakken. Gyldenris, står smukt med sine gule blomster. Blandt de mange dekorative græsser der findes på møllebakken, kan man finde Eng- Rottehaler.

Dele af Møllebakken er afgræsset med får. Denne form for anvendelse af får er både en billig driftsform og et rekreativt tiltag, der kan være til glæde for børn og voksne i hele Fløng. Realiseringen af projektet sker i et lokalt samarbejde omkring et fåregræsserlaug.

Fåreavler Per Høst ejer dyrene. Han har udsat dem på Møllebakken efter aftale med Høje-Taastrup Kommune. Fåregræsserlauget står for det daglige tilsyn. Parkafdelingens gartnere sørger for, at dyrene altid har frisk drikkevand. Det er mest lammene der drikker, ellers er dyrenes behov dækket via det friske græs. Dog har selv de voksne får i tørkeperioder behov for drikkevand. Der er tale om den hårdføre nordnorske fårerace Spelsau. Fårene har ikke behov for noget læskur eller lignende derude på bakken. De stortrives faktisk i det milde danske forår. Så tag familien med ud på Møllebakken, nyd foråret og kig på Møllebakkens naturplejere.

Parken hedder Møllebakken på grund af den mølledrift, der i ca. 200 år har fundet sted på bakken. Bakken er et resultat af isens bevægelse under istiden. På toppen af Møllebakken ligger det menneskeskabte kulturminde Baunehøj, der er en gammel gravhøj fra bronzealderen (1800 - 900 f.kr).

Første gang der i de historiske kilder bliver nævnt en mølle i Fløng er i 1259, hvor der står, at Peder Ødensen har skænket en bol jord i Fløng til Roskilde Domkirkes bygningsfond inkl. en vindmølle. Næste gang, der nævnes en mølle i Fløng, er i 1863, da en ny mølle bliver opført. Den tilhørende Møllegård var fæstegård indtil 1797, da fæster Knud Olsen (1742-1801) fik tilladelse til at købe gården. Møllen skifter ejer et par gange indtil 1918, hvor V. Lauritz Nielsen overtager møllen. Han installerer i 1925 en motormølle og driver også et stort hønseri samt salg af hønsefoder.

Da V. Lauritz Nielsen går fallit i 1937, overtager Holger Mathiesen møllen. Den 15 april 1946 brænder Fløng mølle. Branden var voldsom, og i løbet af en times tid var møllen brændt ned. Der var ikke meget tilbage af den oprindelig mølle fra 1863, men Holger Mathiasen lod møllestubben opføre, og mølledriften fortsatte derefter med en motormølle.

I 1961 blev møllestubben solgt, og det menes at mølledriften ophørte samtidig med salget. En stor del af jorden, der hører til møllen, overgik i 1992 til kommunen, og i 1996 rives møllestubben ned på grund af fare for sammenstyrtninger.

Møllen og Baunehøjen har gennem tiden været et samlingspunkt for Fløngs beboere. Da Fløng Mølle endnu knejsede på bakketoppen, var det et stærkt vartegn for Fløng by. I dag er fundamentet bevaret, og der er opsat en informationstavle, der fortæller om møllens historie.

God tur!