
I udkanten af Kristianssædeskoven, nær godset og slottet Kristianssæde, ligger Galleri Skovhuset også kendt som "Det Lange Skovhus". Oprindelig er huset opført til beboelse for landarbejderfamilier, tilhørende godset og senere blev det landskendt som kaffehus. I de sidste 30 år har huset fungeret som kunstgalleri med skiftende udstillinger, fortrinsvis af betydningsfulde danske kunstnere.
I galleriet kan de besøgende beundre værker i maleri, litografi og keramiske arbejder, og i haven udstilles der skulpturer, udført i granitsten.
Der er gratis entre og galleriets indehaver står altid til rådighed, svarer på spørgsmål og fortæller om de udstillede værker samt om kunstnerne bag værkerne.