Da det i dag d. 23/8-2014 er præcist 1 år siden vi fandt vores første cache, kommer der her en cache fra os ikke så langt fra den cache som blev vores første fund, Dyrenes plads var den første og blev kun fundet fordi LP's bror (Holmersheiken) havde fundet en cache på Bornholm, og ja det blev så starten på en dejlig hobby, hvor vi kommer rundt og ser mange stedder som vi ikke ville have set hvis det ikke lige var fordi vi geocacher.
Bygholm:
I 1313 gjorde jyske bønder og herremænd oprør mod Erik Menved (1274-1319) og kongemagtens udskrivning af ekstraordinære skatter. Oprøret blev nedkæmpet og deltagerne straffet, og kongen lod opføre fire nye slotte, hvis formål var at styrke
kontrollen med befolkningen. Et af disse slotte var Bygholm.
Bygholm Slot var centrum for Bygholm len, og lensmanden boede typisk her. Lensmanden havde det økonomiske og administrative ansvar for selve lenet og han førte bl.a. tilsyn med veje og broer, ligesom han sørgede for at udskrive soldater og opkræve skatter. Lensmandsposterne var en vigtig indtægtskilde for mange danske adelsfamilier, idet man som lensmand typisk modtog en meget høj løn direkte fra Kronen eller måtte beholde store dele af skatter og indtægter fra lenet.
Posten som lensmand var normalt ikke arvelig, med mindre der var tale om et såkaldt pantelen, dvs. et len, hvor kongen havde pantsat hele lenet til én familie. Det var netop tilfældet med Bygholm, idet lenet mellem 1451 og 1551 var pantsat til en gren af adelsslægten Gyldenstierne.
Under lensmanden Erik Lange blev Bygholm så forsømt, at hovedbygningerne i 1617 blev revet ned, mens lensmanden tog ophold på herregården Stjernholm.
Svenskekrigene i 1600-tallet tærede hårdt på Kronens økonomi, og i 1661 blev Stjernholm og Bygholm derfor til Kronens kreditorer: Peder von Uffeln og arvingerne efter Dominicus og Johan von Uffeln.
De nye ejere solgte i 1670 begge gårde til Joachim Werner Bülow.
Bülow ejede i forvejen Bygholm Mølle, hvis jordtilliggende han underlagde Bygholm, der blev godsets nye hovedsæde. Bygholm, der samme år fik hovedgårdsstatus, blev opgjort til at være Jyllands tredjestørste gods, idet hovedgården omfattede 120 tdr. hartkorn. Kun den nordjyske gård Asdal og den østjyske herregård Sostrup havde på dette tidspunkt et større hartkorn.
Efter gården i et par generationer havde tilhørt adelsslægten Levetzau, købte Lars Thygesen Bygholm i 1766. Thygesen gennemførte en række reformer af gårdens drift. Han påbegyndte allerede i 1770 udskiftningen af fæstegodset, hvilket indebar, at bøndernes jord blev samlet og gårdene flyttet fra landsbyen til de respektive jordtilliggender.
For at opmuntre bønderne til at gennemføre forbedringer af gårdene og driften satte Thygesen landgilden, dvs. lejen, ganske lavt. Thygesen repræsenterede de fremskridtsvenlige godsejere, der mente, at man gennem vejledning og uddannelse kunne forbedre fæstebøndernes og landbrugets tilstand. Således bidrog han til at forbedre fæstebøndernes hestebestand ved at stille hingste til rådighed, og han lod bønderne vejlede og uddanne i dræning og beplantning.
I 1810 - året efter han solgte Bygholm til nevøen Niels Emanuel de Thygeson - oprettede han et legat for lærerne ved godsets skoler og et andet for nødlidende på godset.
Den økonomiske krise i begyndelsen af 1800-tallet fik dramatiske konsekvenser
for den nye ejer. På trods af hans velstand gik han i 1830 fallit og mistede både
Bygholm og familiens stamsæde Mattrup. Bygholm blev overtaget af Den kongelige Kasse, dvs. statskassen, som i 1835 solgte den til August Theodor Schütte, der ejede Bygholm i mere end 50 år.
Siden 1918 har Horsens Kommune ejet Bygholm. Herregården ligger inden for Horsens bygrænse, og parken er et offentligt anlæg, mens hovedbygningen drives som restaurant og hotel.
Bygholm Gods var i 1930'erne på 651 ha, men er nu på 233 ha. Selve gården har siden kommunens erhvervelse af godset fungeret som hotel. Avlsbygningerne har husetForskningscenter Bygholms Afdeling for Jordbrugsteknik, der hørte under Danmarks JordbrugsForskning. Denne institution blev 1. januar 2007 en del af Aarhus Universitet, som senere på året flyttede hovedparten af aktiviteterne fra Bygholm til Foulum.
På jordarealerne afholdes blandt andet dyrskue og kræmmermarked.