Sømosen, som er en højmose, er en del af Dronninglund Storskov, der dækker den sydligste del af Jyske Ås.
(UK) Sømosen, a raised bog is part of Dronninglund Great Forest, which covers the southern part of Jutland Ridge.
Jyske Ås er en randmoræne * fra istiden, der strækker sig ind over Pajhede Skov, Brønden og Allerup. Dronninglund Storskov er den eneste større, højtbeliggende dansk skov og også en naturskov, en oprindelig skov. *Udtrykket moræne, bruges om materialer, som bliver tilbage, når indlandsisen smelter bort 
Ved at Sømosen er beliggende i den sydlige del af Dronninglund Storskov, tiltrak den en række farende folk og deres familier. De bosatte sig i jordhuler og primitive hytter rundt om mosen. Højmoser er en naturtype, som er ved at forsvinde - ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Der er meget få højmoser i Danmark, og de har alle været udsat for voldsom udnyttelse i form af tørvegravning og afvanding.
I højmoserne lever flere sjældne dyr og planter, som kan klare sig i det meget næringsfattige og sure miljø som tørvemosset skaber. Begrebet mose dækker i virkeligheden over forskellige naturtyper. Man kan dele dem op i to typer efter hvilken vandtilførsel der er. ”Kær” tilføres vand fra både grundvandet og nedbøren, mens ”Højmoser” kun får vand fra nedbøren. Men de to mosetyper er tæt forbundet eftersom højmoser opstår fra kær.
Dannelse af højmoser Højmoser findes, hvor klimaet er tilpas køligt og der er meget nedbør. Dannelsen af højmoser er naturlig og ikke betinget af kulturmæssige tiltag, ligesom flere af de andre danske naturtyper. En grundlæggende forudsætning for at en højmose dannes er et næringsfattigt, fugtigt område, som gør at tørvemosserne kan etablere sig.
Højmoser kan opstå på to måder. Det kan ske ved tilgroning af søer, det kaldes 'tilgroningsmoser', eller de kan opstå på fugtige næringsfattige områder, hvilket kaldes 'forsumpningsmoser'. Tilgroningen af søer (tilgroningsmoser) kan enten ske ved at søen med tiden fyldes op med sedimenter og dødt plantemateriale, hvorefter tørvemosserne begynder at dominere vegetationen. Men en sø kan også blive dækket af en lag af Sphagnum (tørvemos), som vokser ud over vandoverfladen, hvilket skaber en såkaldt 'hængesæk '. De døde plantedele der bliver afsat hvert år fra det flydende plantelag, ender til sidst med at fylde søen helt op, og en egentlige højmose kan herefter dannes.
Forsumpningsmoser derimod dannes direkte på næringsfattige fugtige jordbunde, hvor grundvandsspejlet ligger højt. Hvis betingelserne er rigtige i en periode så tørvemosserne etablerer sig, vil det blive svært for andre plantearter at leve i det sure miljø, der bliver skabt. De fleste højmoser i Østdanmark er opstået ved tilgroning af søer, mens begge dannelsesformer kan findes i Vestdanmark. Der vil ved begge dannelsesformer i starten også optræde andre kærplanter, som først forsvinder efterhånden som den egentlige højmose dannes.
Når tørvemosserne etablerer sig, skaber de et mere og mere surt miljø i området. Tørvemosserne er tilpasset til en meget næringsfattig levevis. I den forbindelse har de en meget høj evne til at optage plantenæringsstoffer, selvom de kun er til stede i meget lav koncentration. I den proces udskilles brintioner der forsurer omgivelserne. På den måde kan man sige at tørvemos er i stand til at forandre kemien i sine omgivelser, til gavn for sine optimale vækstvilkår. Forsuringen betyder desuden at mosserne ikke nedbrydes på normal vis når de dør.
Derfor vil miljøet langsomt blive mere og mere surt, og vandet i højmosen vil typisk have en pH-værdi på omkring 4. Et så surt miljø er der ikke mange planter der kan leve i, og tørvemosserne og nogle få andre planter bliver de eneste planter i området. Da tørvemos ikke nedbrydes på sammen måde som andet plantemateriale, vil der hvert år skabes et nyt tyndt lag af døde plantedele, som ikke bliver nedbrudt. Det øverste levende plantelag vil derfor hele tiden bevæge sig længere og længere opad. Tørvemos (Spagnum ) er i stand til at suge grundvandet op til ca. 50 cm op over det oprindelige grundvandspejl. Efterhånden som tørvelaget vokser op over denne højde ender det derfor med, at det eneste vand tørvemosserne og de andre plantearter får, er det der kommer fra oven i form af nedbør. Desuden vil de nederste lag tørv blive så sammenpresset, at de bliver helt uigennemtrængelige for grundvandet. Planterne kan så heller ikke længere optage næring via grundvandet, og må udelukkende klare sig med hvad der findes i luften og nedbøren. Nu er den egentlige højmose dannet.
En højmose vil efter hundreder af år ende med at være flere meter højere end det omkringliggende landskab. Typisk vil højmosen være betydeligt højere på midten i forhold til kanterne. I udkanten af højmosen vil vegetationen have mere kontakt til det mere næringsrige grundvand, og vil derfor være sammensat af andre arter end midt i højmosen.
Højmosens zoner
En højmose kan opdeles i en række zoner. Kanten som omgiver højmosen kaldes lagg-zonen, hvor der både er tilførsel af næringsfattigt højmosevand og mere næringsrigt vand fra grundvand. Vegetationen i lagg-zonen udgøres derfor ikke udelukkende af typiske højmosearter, men snarere af et kærlignende plantesamfund. Ofte vil der i denne zone vokse træer. Det næste stykke ind i højmosen kaldes ’randen’, og her vil typisk dunbirk kunne etablere sig, selvom den vokser dårligt der og ikke bliver ret stor. Den centrale del af en højmose (højmosefladen) er kendetegnet ved en høj masse af dødt tørvemos, som kan blive flere meter høj. Ovenpå denne masse af døde plantedele (tørv), findes et plantelag, som er den levende del af højmosen.
På højmoseflade dannes en mosaik af tuer og lavereliggende høljer, som er små våde lavninger. På de tørre tuer vokser bl.a. hedelyng, klokkelyng og tyttebær. I de våde høljer finder man derimod det levende tørvemos. Da tørvemos ( Sphagnum) vokser hurtigere end planterne på tuerne, vil tørvemosset i høljerne med tiden vokse højere op end tuerne, og så bliver tuerne til våde høljer og omvendt.
Sammensætningen af plantearter på højmosefladen afhænger bl.a. af forholdet imellem tuer og høljer. Dette forhold bestemmes af fugtighedsforholdene, således at der i våde højmoseområder er et større areal af høljer, mens der vil være en overvægt af tuer i forholdsvis tørre områder. Endelig kan højmosefladen også være mere eller mindre ensartet, og domineret af dværgbuske, Tue-Kæruld og Sphagnum.
Kun få planter kan klare sig i det sure og våde miljø, der er i den næringsfattige højmose. Derfor vil andre plantearter have meget svært ved at fortrænge højmosearterne i en upåvirket højmose, og det er derfor en af de mest stabile naturtyper der findes.
Sådan logges denne cache:
Der er offentlig adgang, men det skal bemærkes at skoven er privat som der er kun adgang fra solopgang til solnedgang, man må færdes til fods, og hunde skal være i bånd
Du skal besøge 3 waypoint hvor der er nogle spørgsmål der skal besvares.
Turen er på ca 3 km, med fordel kan man følge den røde rute.
Send dine svar til os, på vores profil.
Du kan logge cachen straks. Vi vil kontakte dig, hvis der var noget galt.
Venligst ingen fotos fra waypoints i din log.
Alle andre fotos er velkommen men ikke noget krav.
Waypoint 1 - N57 11.678 E10 15.548 - Beskriv med dine egne ord.
Hvordan ser overfladen på mosen ud ??
Hvad vil du betegne mosen for at være, tilgroningsmose eller forsumpningsmose
Waypoint 2 - N57 11.596 E10 15.508 - Hvor bred tror du mosen er netop her
Waypoint 3 - N57 11.464 E10 15.690 - Hvor bredt er de lyse lag i brinken ?
***********************************
(UK) Jyske Ås is a lateral moraine * of the Ice Age, which extends into Pajhede Forest, Fountain and Allerup. Dronninglund Storskov is the only large, high-altitude Danish forest and also a natural forest, a native forest. * The term moraine is used on materials that remain when the ice cap melts away
By Sømosen is located in the southern part of Dronninglund Storskov, it attracted a number of rushing people and their families. They settled in burrows and primitive huts around the bog. Raised bogs are a habitat that is disappearing - not only in Denmark but in all of Europe. There are very few raised bogs in Denmark, and they have all been subjected to severe exploitation in the form of peat extraction and drainage.
In the raised bogs live several rare animals and plants that can survive in very nutrient poor and acidic environment as peat moss creates. The concept of bog essentially refers to the natural habitats. You can divide them into two types according to the water supply there is. "Marsh" fed by both groundwater and precipitation, while "Raised Bogs" only receive water from precipitation. But the two types of bog are closely linked since bogs arises from dear.
Formation of raised bogs Raised bogs are found where the climate is sufficiently cool and there is a lot of precipitation. The formation of raised bogs are natural and not subject to culture-related initiatives, like several of the other Danish habitats. A basic requirement for a bog formed is a nutrient-poor, moist area, which makes the peat mosses can establish themselves.
Højmoser kan opstå på to måder. Det kan ske ved tilgroning af søer, det kaldes 'tilgroningsmoser', eller de kan opstå på fugtige næringsfattige områder, hvilket kaldes 'forsumpningsmoser'. Tilgroningen af søer (tilgroningsmoser) kan enten ske ved at søen med tiden fyldes op med sedimenter og dødt plantemateriale, hvorefter tørvemosserne begynder at dominere vegetationen. Men en sø kan også blive dækket af en lag af Sphagnum (tørvemos), som vokser ud over vandoverfladen, hvilket skaber en såkaldt 'hængesæk '. De døde plantedele der bliver afsat hvert år fra det flydende plantelag, ender til sidst med at fylde søen helt op, og en egentlige højmose kan herefter dannes.
Forsumpningsmoser derimod dannes direkte på næringsfattige fugtige jordbunde, hvor grundvandsspejlet ligger højt. Hvis betingelserne er rigtige i en periode så tørvemosserne etablerer sig, vil det blive svært for andre plantearter at leve i det sure miljø, der bliver skabt. De fleste højmoser i Østdanmark er opstået ved tilgroning af søer, mens begge dannelsesformer kan findes i Vestdanmark. Der vil ved begge dannelsesformer i starten også optræde andre kærplanter, som først forsvinder efterhånden som den egentlige højmose dannes.
When peat bogs are setting up, you create a more acidic environment in the area. Peat Moss are adapted to a very nutrient-poor lifestyles. In this context, they have a very high capacity to absorb plant nutrients, although they are only present in very low concentrations. In the process, hydrogen ions are separated acidifies the surroundings. That way you can say that peat moss is able to change the chemistry of its environment, for the benefit of its ideal growing conditions. Acidification also means that moss does not break down in the normal way when they die.
Therefore, the environment slowly become more and more acidic, and the water in the bog will typically have a pH of about 4 A so acidic environment, there are not many plants that can live in, and peat moss and a few other plants are the only plants in the area. Since peat moss does not break down in the same way as other plant material, will annually create a new thin layer of dead plants, which are not degraded. The top live plantelag will therefore constantly moving further and further upwards. Peat moss (sphagnum) is able to suck water from the aquifer to about 50 cm above the original water table. As the peat layer grows at altitudes above this end result will be that the only water peat mosses and other plants get, it comes from above in the form of precipitation. In addition, the bottom layer of peat be so compressed that they become completely impervious to groundwater. The plants can then no longer absorb nutrients through groundwater and may only make do with what is in the air and precipitation. Now the actual bog formed.
A bog would after hundreds of years end up being several meters higher than the surrounding countryside. Typically, the raised bogs be considerably higher in the middle compared with the edges. At the edge of the moorland vegetation will have more contact with the more nutrient-rich groundwater, and will therefore be composed of species other than the middle of the bog ..
bog zones
A bog can be divided into a number of zones. The rim surrounding bog called lagg zone, where there is supply of nutrient-poor bog water and more nutrient-rich water from groundwater. The vegetation in the lagg zone consists therefore not only of typical bog species, but rather a loving end plant communities. Often, in this zone grow trees. The next piece into the bog called 'edge', and this will typically common birch to start, though it grows poorly there and not being quite large. The central part of a raised bog (bog surface) is characterized by a high density of dead sphagnum moss, which can be several feet high. Upstairs this mass of dead plant material (peat), is a plantelag, which is the living part of the bog.
The bog surface forming a mosaic of tussocks and low-lying højer, which are small wet depressions. In the dry tussocks growing inter alia heather, bell heather and lingonberries. In the wet høljer a relationship the living sphagnum moss. Since peat moss (Sphagnum) grows faster than the plants on the tussocks, the peat moss in høljerne eventually grow higher than the tussocks, and then the tussocks to wet høljer and vice versa.
The composition of plant species on the bog surface depends in of the ratio of the hillocks and høljer. This ratio is determined by the humidity conditions, so that in the wet bog is a greater area of høljer, while there will be a preponderance of the tufts in the relatively dry areas. Finally, the raised bog surface may also be more or less uniform, and dominated by dwarf shrubs, Mon-Cottongrass and Sphagnum.
Few plants can survive in the acidic and wet environment in the nutrient-poor bogs. Therefore, other plant species it very difficult to displace bog species in a pristine bog, and it is therefore one of the most stable habitats that exist.
To log this cache:
There is public access, but it should be noted that the forest is private and can be accessed only from sunrise to sunset, you have to move on foot, and dogs must band
You must visit three waypoint where there are some questions to be answered.
The trip is about 3 km, with advantage, you can follow the red route.
Send your answers to us at our profile.
You can log the cache immediately. We will contact you if there was something wrong.
Please no photos of waypoints in your log.
All other photos are welcome but not required.
Waypoint 1 - N57 11.678 E10 15.548 - Describe in your own words.
How does the surface of the bog out ?
What would you qualify the bog to be overgrown marsh or swamping bog ?
Waypoint 2 - N57 11.596 E10 15.508 - How wide do you think the bog is here ?
Waypoint 3 - N57 11.464 E10 15.690 - How wide is the bright layer in the bank ?
Literaturliste / bibliography
Sømosehæftet - En præsentation af kulturhistorien omkring Sømosen
Vendsyssel nu og da 2006-2007
Vendsyssels geologi - Axel Jessen
Geologisk set - Det nordlige Jylland - En beskrivelse af områder af national geologisk interesse
Vendsyssel Naturlandskaber - Ole B. Clausen
Danmarks Geologiske Seværdighedder - Politikens Håndbøger - 2003
