Endnu engang har Geodjurs lavet en aftale med sognepræsten i Lyngby om geocaches til året konfirmander. Sidst var temaet "Kristendommens Tegn", denne gang er det "Halloween". Oprindeligt er Halloween en gammel keltisk skik. Det menes at være denne dag, hvor kelterne fejrede enden på det lyse halvår og begyndelsen på vinteren. Denne nat var særlig farlig, da portene til dødsriget stod åbne, og dæmonerne var særligt magtfulde. Man troede, at ånderne fra de døde steg op af graven i denne årets sidste nat for at bevæge sig til dødsriget. Derfor satte man mad ud på de dødes grave for at sikre, at de havde det godt og ikke blev for at tage bolig andre steder på jorden. Så drastiske er Geodjurs ikke, men cacherne skulle gerne være lidt hår-rejsende og et enkelt skrig kunne måske også forekomme.