Egebækken er et af de største vandløb på Sydkysten.
Bækken har sit udspring i vådområderne som istiden efterlod ved den sydlige ende af Teglstrup Hegn (Rørtang/Gurre Overdrev), hvorfra den løber gennem Rørtangs og Flynderups jorder til Egebæksvang og herfra har udløb i Øresund.
I den vestlige del af Egebæksvang har bækkens da større vandmængde i ældre tid været udnyttet til drift af en eller flere vandmøller, som der stadig kan ses spor af i terrænet. På forløbet gennem Egebæksvang har bækken skåret sig markant ned i terrænet. Bækken blev i vinteren 2010/11 fritlagt på strækningen imellem Kongevejen og Agnetevej, og løber nu frit hele vejen fra Kongevejen til Øresund. Søerne lige inden bækkens udløb til Øresund er menneskeskabte.
Egebækkens forløb (meandrering)
Danmark har ca. 64.000 km vandløb. Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. udretning og grødeskæring af hensyn til afvanding af arealerne langs vandløbene, rørlægning, spærringer, vandindvinding og udledning af spildevand. Egebækken har som nævnt også været udnyttet til vandmølledrift, men på dette stykke gennem Egebæksvang har den sit naturlige forløb.
Under sin langvarige gennemstrømning af landskabet vil vandløbet skære sig ned, sådan at højdeforskellen mellem udspring og udmunding bliver udjævnet. På de dele af løbet, hvor højdeforskellen er størst, bliver strømmen kraftig og nedskæringen i landskabet meget markant. På de flade strækninger bliver strømmen langsom, og løbet har en tendens til at øge sine slyngninger. Derved dannes meandre med kraftige bugtninger og afsnørede floddele.
Et vandløb er aldrig lige, men vil tilpasse sig landskabet. Det vil finde sin vej gennem de lavere liggende og den blødere jord, hvorved vandløbet let vil danne større og mindre sving eller kurver. Sker dette, er der en tendens til, at disse vokser. Det skyldes, at vandløbets vandstrøm på ydersiden vil nedbryde kystbrinken, hvorimod de langs indersiden af buen vil aflejre medbragt materiale som følge af lavere hastighed. Denne proces kaldes meandrering.
Med tiden vil disse processer bevirke, at buerne bliver stadig større og til sidst så store, at vandet kan lave et gennembrud, hvorved den tidligere bue efterlades uden en egentlig vandstrøm som en c-formet indsø (meandersø eller krogsø). Disse søer kan eventuelt være forbundet med vandløbet ved et mindre afløb men vil ellers vokse til.
Tegningen viser hvordan meandreringer udvikler sig over tid. (The drawing shows how meandering develops over time).
Hvis du vil vide mere om meandrering så kan jeg anbefale denne lille film "Why do rivers curve". Den varer 2.56 minutter.
Sådan logger du cachen:
For at logge denne cache skal du på en lille tur langs Egebækken. Gå fra startkoordinatet wp1 til wp4 langs bækken. Bliv på den side af bækken, der er tættest på Øresund (det er den side du er på når du kommer fra p-koordinatet).
Undervejs skal du finde svar på følgende spørgsmål:
- Spørgsmål 1 ved WP1: Stå på broen. Beskriv stenene på stedet. Størrelse, placering og deres betydning for bækkens løb.
- Spørgsmål 2 ved WP2: Beskriv skrænterne hvor du står. Estimer højde og hældning. Gør det samme for den modsatte side. Sammenlign skrænterne og deres forskelle.
- Spørgsmål 3 ved WP3: Estimer størrelsen på fladen med svinget (længde x bredde = ? m2). Er der forskel på vandets hastighed på svingets sider og ende? Beskriv skrænten på den modsatte side. Kan du se om meandrering processen er aktiv eller inaktiv her? Begrund dit svar.
- Spørgsmål 4: Find mindst to steder langs bækken, hvor du tydeligt kan se hvad der har gjort at den svinger netop her. Send koordinater og beskrivelser af hvad der har forårsaget svinget på disse steder?
- Spørgsmål 5: Er der steder langs bækken, hvor du tror at en c-formet sø er under udformning eller har været skabt? Hvis ja, beskriv hvorfor og send koordinater med dit svar.
Efter dit besøg ved Egebækken bedes du sende dine svar på alle spørgsmålene til Geoborderne (via min profil på geocaching.com) og her efter kan du logge cachen. Jeg kontakter dig, hvis der er problemer med dine svar. Du er meget velkommen til at vedlægge billeder fra din tur i loggen, men det er ikke et krav.
Jeg vil samle de indsendte koordinater og se hvordan udviklingen er på de steder gennem de kommende år.
Mens du er i skoven kan du evt. besøge en vandreblok efterladt af isen Djævlestenen, hvor der ligger en traditionel cache eller nogle af de mange andre cacher i skoven.
Kilder:
Erik Gøbel: "Egebæksvang"; Helsingør Kommunes Museer 1987; ISSN 0108-0393 (s. 4-50)
Helsingør Leksikon
Naturstyrelsen
Pilotprojekt, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Kulturhistorisk undersøgelse
G. Bergsten. Skovene omkring Helsingør. 1999
Nordøstsjællands Geologi. V. Milthers. 1922
Landskabsanalyse - Helsingør Kommune 2012 udarbejdet af Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Teknik og Miljø
Wikipedia.
Tillykke til geoarvesen med FTF!
ENGLISH TRANSLATION:
Egebækken (Oak creek) is one of the largest watercourses on the south coast of North Zeeland.
The creek has its origin in the wetlands left by the last iceage af the southern part of the forest Tegstrup Hegn near Elsinore (Rørtang/Gurre Overdrev). From there it runs from the fields of Rørtang and Flynderup to the forest Egebæksvang and from here to the sea (Øresund - The Sound).
In the western part of Egebæksvang the larger flow there has been used for one or more water mills many years ago. Some traces of this can still be found. Along its flow through Egebæksvang the creek cut itself noticably into the terrain. In the winter 2010/11 the creek was exposed on the line between Kongevejen (King's Road) and Agnetevej, and now runs free all the way from Kongevejen to the Sound. The lakes just before the creek outlet to the Sound are manmade.
The flow of Egebækken (meandering)
Denmark has about 64.000 of watercourses. Most of them are affected by human activities such as straightening and weed cutting for drainage of the areas along the streams, pipe laying, barrages, water abstraction and wastewater discharge. Egebækken has also been used for water mill operation, but in this stretch through Egebæksvang has its natural course.
During its lengthy flow of the landscape will stream cut itself into the ground, so that the difference in height between the source and the mouth are smoothed. In the parts of the course where the height difference is greater, the flow becomes strong and the cut in the landscape very distinctive. On the flat stretches, the current is slow, and the course has a tendency to increase its windings. Thereby meandre with sharp bends and ligated river parts is formed.
A stream is never straight, but will adapt to the landscape. It will find its way through the lower-lying and the softer ground, whereby the stream will readily form larger and smaller bends or curves. If this happens, there is a tendency for these waxes. This is because the water flow of the watercourse on the outside will break down kystbrinken, whereas along the inside of the arc to deposit suspended material as a result of the lower speed. This process is called meandering.
Over time, these processes cause the arches are becoming larger and eventually so great that the water can make a breakthrough, which the former arch is left without a proper water flow as a c-shaped lake (meander lake or oxbow). These lakes may optionally be connected to the stream at a lower drainage but will otherwise grow.
See drawing above.
To learn more about meandrering then I can recommend this little film "Why do rivers curve". It lasts 2.56 minutes.
To log the cache:
To log this cache you go on a little walk along Egebækken. Go from the startcoordinate WP1 to WP4 along the creek. Stay on the side of the creek, which is closest to the Sound (it is the side you are on if you come from the p-coordinate).
Along the way you must find answers to the following questions:
- Question 1 by WP1: Stand on the bridge. Describe the stones here. Size, location and their impact on the creeks run.
- Question 2 by WP2: Describe the slopes where you stand. Estimate the height and angle of the slope. Do the same for the opposite side. Compare the slopes and their differences.
- Question 3 by WP3: Estimate the size of the surface of the bend (length x width =? M2). Is there a difference in water velocity at the sides and end of the bend? Describe the slope on the opposite side. Can you see if meandrering process is active or inactive here? Justify your answer.
- Question 4: Find at least two locations along the creek, where you can clearly see what has made it bend right here. Send coordinates and descriptions of what caused the turn on these sites?
- Question 5: Are there places along the creek where you think that a c-shaped lake (oxbow) is developing or have been created? If yes, explain why and send coordinates with your answer.
After your visit to Egebækken please send your answers to all the questions to Geoborderne (via my profile on geocaching.com) and then you can log the cache. I will contact you if there are any problems with your answers. You are welcome to submit photos from your visit in the log, but it is not a requirement.
I will gather the submitted coordinates and see how the development of the sites through the years.
While in the forest you may want to visit a glacial left by the ice The Devil's Stone, where there is a traditional cache or some of the many other caches in this forest.