Tillykke!
Du har fundet en af flere cacher, som er lagt ud i forbindelse med FDF og KFUM & KFUK's internationale projekt "Minglabar Myanmar - Fundament for Forandring".
Projektet er med til at støtte etableringen af et frivillighedshus i Yangon, Myanmar. Her kan unge burmesere komme på kursus, og sammen med unge danskere lære om frivillighed og medborgerskab. Sammen kan vi lægge et fundament for forandring for en stærkere fremtid for Myanmar.
Læs meget mere om projektet på www.MinglabarMyanmar.dk og se hvordan du let kan støtte projektet.
Her kan du også se en oversigt over alle de cacher, der er lagt ud i forbindelse med projektet!
-
På Nørre Allé 66 ligger fairbar. Det er KFUM & KFUKs frivilligt drevede bar.
National-øllen i Myanmar hedder Myanmar Beer. Selskabet er statsejet, og de er hovedsponsorer af den nationale fodboldliga.
Gå på fairbar og drik lækker special-øl. Alle bartendere arbejder frivilligt, og overskuddet går til Minglabar Myanmar - Fundament for Forandring.
Læs mere om fairbar på www.fairbar.dk