Intro:
Denne cache er lavet som et projekt i forbindelse med naturformidleruddannelsen ”Ildfugl” under Natur og Ungdom. Mit mål er at øge opmærksomheden på den natur, vi som Geocachere bevæger os rundt i, så udbyttet efter en tur ikke kun bliver nogle tal i statistikken og nogle nye bytteting J.
Håber I nyder turen og måske kan I lære lidt.
Fugl
I cachebeholderen ved frigivelse:
Logbog
Blyant
FTF/JFTF
Bytteting
Lille folder om blåmejsen
Blåmejse:
Blåmejsen er en almindelig fugl i Danmark - og vidt udbredt over det meste af Europa.
Blåmejsen lever i løvskove, haver, parker og hegn. Den er hul-ruger og glad for gamle spættehuller og redekasser. Den er tillidsfuld og glad for mad, så du kan let få den at se på foderbrættet. Hvis du gerne vil tiltrække blåmejser til et foderbræt, så læg frø, frugter, jordnødder, fedt og kød ud på dit foderbræt. Blåmejsen er akrobatisk og hænger gerne med hovedet nedad i mejsekuglen.
Blåmejsens sang er en lys trille. Den siger Tsii-tsii-tsu-hu-hu-hu-hu - og du kan let få den at høre i det tidlige forår og gennem hele sommeren.