Skip to content

Sædden Kirke Traditional Cache

This cache has been archived.

geojul sydvest: Beholder er væk, derfor lukkes den.

More
Hidden : 12/5/2014
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Denne cache er en af en serie udlagt i jule-måneden 2014 som en "cache-kalender" 

Formålet med cachen er at få FTF jægerne og andet godt folk ud i den mørke tid,
samt de der har en streak kørende får en "kalendergave" her i det sydvestjyske.


Kirkebygningen

 
 

En kirke skal efter traditionel opfattelse markere sig som en genkendelig del af landskabet eller bybilledet.

Det er imidlertid ikke tilfældet med Sædden kirke. Dens enkle, mursten anonyme ydre skyldes i nogen grad sammenhængen med Sædding Centrets neutrale bygninger, men det skyldes især den grundholdning hos arkitekterne, at ingen kan nøjes med at tage stilling til kirken som et ydre symbol. Kirke bliver der først, når form og funktion vokser sammen til en helhed.

 

 

Historie

Grundstenene ses i kirken til venstre for hovedindgangen.
Grundstenene ses i kirken til venstre for hovedindgangen.
 

Et sogn bliver til
Indtil begyndelsen af 1950-erne var Sædding en lille landsby med få hundrede indbyggere. Den 1. august 1978 blev området udskilt fra Guldager som selvstændigt sogn med ca. 12.000 indbyggere.

I dette typiske forstadssogn befolket af tilflyttere skulle der oparbejdes et folkeligt fællesskab og et kirkeligt tilhørsforhold i en tid, der iøvrigt var præget af kirkelig forsigtighed. Men i menighedsrådet var man enige om ikke at lade sig påvirke af tidens åndelige depression men bygge en kirke, der kunne være værdig ramme om sognets liv i århundreder.

Det var først og fremmest en kirke, der var brug for. Men til kirken skulle der knyttes mødelokaler, så huset kunne fyldes af liv både på helligdage og hverdage.

Byggeriet startede i februar 1977. 750.000 mursten blev brugt, før bygningen stod færdig i juli 1978. Den 6. august samme år blev kirken taget i brug.

Folketingets stednavneudvalg gav sogn og kirke navnet Sædden, som stedet hed, da matrikelvæsenet blev oprettet.

Grundstensdokument
Onsdag den 15. juni 1977 nedlagdes grundstenen til denne kirke i Sædding, Guldager sogn.

En kirkekomite nedsattes i 1951, da kiropraktor, fru Kirstine Olesen, skænkede menigheden en byggegrund. Komiteens protokol indledtes med ordene fra salme 127:

"Dersom Herren ikke bygger huset,
da arbejder de forgæves,
som bygger derpå".

Den skænkede grund blev senere mageskiftet med grunden her, der med hensyn til størrelse og central beliggenhed i Sædding-centret fandtes mere velegnet.

Da det imidlertid hurtigt blev klart, at der ville hengå lang tid, før tilstrækkelige midler til opførelse af en kirke ville være indsamlet, koncentrerede menigheden i første omgang kræfterne om at bygge et menighedshus, der foreløbig kunne tjene som ramme om gudstjenesten og andre kirkelige aktiviteter. Dette hus blev taget i anvendelse i 1966, fra hvilket tidspunkt der regelmæssigt har været afholdt gudstjenester i Sædding.

Da der samme år vedtoges en lov med forbedrede financieringsmuligheder for kirkebyggeri, overtog Guldager menighedsråd arbejdet med kirkesagen.

Kirken er tegnet af arkitekterne M.A.A. Inger og Johannes Exner, Århus, og projektet godkendtes af Kirkeministeriet den 24. januar 1977.

Fire grundsten hentet fra Guldager kirke er indmuret af:

H. Dons Christensen, biskop over Ribe stift,
Niels Thuesen, gårdejer, formand for menighedsrådet,
Johannes Bertelsen, købmand, medlem af kirkekomitéen,
Anne-Grethe Husted Joensen, husmoder, medlem af menigheden.

I FADERENS OG SØNNENS OG HELLIGÅNDENS NAVN.

Med tak til Gud nedlægger vi dette dokument med ordene fra Johannes evangeliets 1. kapitel, vers 5: "Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det".

 

Additional Hints (Decrypt)

Gæg cå cbfgxnffr

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)