For 1. gang nogensinde skal der i dag foretages en landing på en komet. I landingsmodulet befinder der sig videnskabelige instrumenter, som vil kunne undersøge de forskellige stoffer på kometen og måske give os et bedre billede af solsystemets tilblivelse. Efter landingsmodulet er frigjort fra Rosetta 22 kilometer over kometen,vil der gå 7 timer før landingen p.gr.a. meget langsomt fald. Kometen befinder sig nu ca. ½ milliard kilometer fra jorden. Det er et europæisk projekt som har kostet næsten 9 milliard kroner indtil videre. Hvis landingen lykkes, vil vi opdatere denne side med forskningsresultater.
Rosetta er en rumsonde, der er bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at fortage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Rosetta gik i kredsløb om kometen d. 6. august2014, og medbringer et landingsmodul, Philae, der efter planen skal lande på kometen den 12. november 2014.
Rosetta skal følge kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko ( Kometen måler ca. 4 km x 3,5 km x 3,5 km.) fra en afstand til Solen svarende til planeten Jupiters til kometens perihelium (stedet hvor kometen er tættest på Solen).
Da sollyset er svagt i Jupiters afstand (5 gange svagere end ved Jorden), har alle andre rumsonder derude haft radioisotopgeneratorer frem for solceller. Rosetta er den første rumsonde, der får elektricitet fra solceller så langt fra Solen. Dette stiller store krav til strømforsyningen, som det danske firma Terma har leveret.
Rosetta skulle oprindeligt have været opsendt til kometen 46P/Wirtanen i januar 2003 med ankomst i 2011, men da løfteraketten var grounded i nogle måneder, var planeternes stillinger ændret, så en anden komet måtte findes.
Rosettas hastighed i forhold til kometen er ringe, så Rosetta behøver ikke at være pansret som de andre kometsonder;
Rosetta blev opsendt den 2. marts 2004 og nåede kometen ti år senere den 6. august 2014, hvor den gik i kredsløb om kometen.
Ved mødet befinder kometen og Rosetta sig i en afstand fra Solen svarende til Jupiters afstand fra Solen. På dette sted i Solsystemet er kometen en snavset snebold. Rosetta følger med kometen på dens vej mod Solen, og når kometen udvikler haler pga. fordampning, vil Rosetta kunne følge processen. I august 2015 vil kometen være tættest muligt på solen nemlig 186 millioner kilometer. Her ændrer kometen sin bane mod det ydre rum og det forventes, at rosetta vil fortsætte mod solen og blive destrueret af varmen i december 2015. Herefter vil al yderligere kommunikation fra Philae være umulig, idet data fra Philae sendes til Rosetta, som sender dem videre til jorden.
* 26/2 - 04 - Opsendelse fra Fransk Guyana
* 4/3 - 05 - Første passage af jorden
* 26/2 - 07 - Marspassage
* 13/11 - 07 - Anden passage af jorden
* 5/9 - 08 - Passage af 2867 Steins (asteroide)
* 13/11 - 09 - Tredje passage af jorden
* 10/7 - 10 - Passage af 21 Lutetia (asteroide)
* 20/1 - 14 - Sondens systemer aktiveres efter at have været i dvale i 957 dage
*12/11 - 14 - Philae lander på 67P/Tjurjumov-Gerasimenko
* november 2014 til december 2015 - kometens tætte passage af solen. P.gr.a. varmen forventes Rosetta at blive destrueret og kommunikationen med Philae ophører.
Cachen befinder sig ikke på ovenstående koordinat men på
N 55.13.(C-A)FA E011.48.(C-B-E)(E+F)(A-D)
12. november 2014 kl. 17.03: Philae er landet sikkert.
Disse billeder er modtaget og er taget af landingsfartøjet 10 km. over kometen.
https://www.youtube.com/watch?v=CBQ2svD0Zqw
https://www.youtube.com/watch?v=CBQ2svD0Zqw
https://www.youtube.com/watch?v=E0tLcrty-PYA
https://soundcloud.com/esaops/a-singing-comet
13. november 2014 kl. 10.30:
Dagen efter den historiske komet-landing har kontrolcentret i Darmstadt i Tyskland igen fået kontakt med landingsfartøjet Philae, oplyser Det Europæiske Rumagentur (ESA). I løbet af natten har der været en tvunget pause, fordi Philae er nødt til at være i kontakt med moderskibet Rosetta for at kunne sende beskeder fra kometen tilbage til jorden. Rosetta er i kredsløb omkring kometen og kan kun periodevis være tæt nok på Philae til at få forbindelse. P.gr.a. den meget ringe tyngdekraft skulle Philae have skudt to harpuner i kometens overflade, netop som fartøjet landede for ikke at risikere at vælte eller simpelthen falde af kometen. Men harpunerne svigtede ved landingen, fordi en dyse, der skulle hjælpe med at trykke Philae ned, ikke fungerede.
13. november kl. 18.20:
Efter tre landinger - hvor Philae formentlig hoppede flere hundrede meter - står den nu stille og sender billeder fra overfladen. Men kun en minimal tyngdekraft holder landingsfartøjet fast. Nedenfor ses det første billede optaget efter landingen.
15. november 2014 kl. 01.15
Kontakten døde ud i nat klokken 01.15 dansk tid.
Det betyder, at stort set alle dens systemer er slukkede. For der er ikke mere batteri på modulet, der siden den succesfulde landing i onsdags har sendt informationer og billeder hjem fra det stivfrosne himmellegeme.
»Før den blev stille, var landingsmodulet i stand til at sende al den indsamlede videnskabelige data, som den har indsamlet under den første sekevens«, udtaler Stephan Ulamec fra kontrolrummet i det tyske rumfartscenter DLR German i Darmstadt.
Rumforskerne har udnyttet de sidste sendetimer så godt som muligt, og har blandt andet anvendt et bor, der har taget prøver af kometens overflade, og brugt et spektrometer, der kan give viden om kometens molekylære sammensætning. Dermed har videnskabsfolkene indhentet en masse information på kort tid og på trods af, at sendingerne fra rummet afbrydes mange gange om dagen på grund af kometens rotation.
Det lykkedes forskerne i sidste øjeblik at ændre lidt på solfangernes vinkling og der er derfor et lille håb om, at batterierne kan blive ladet op senere.
13. juni 2015.
Det utrolige er sket: Philae er vågnet efter 211 dages søvn. Den sendte data i 85 sekunder hvilket betyder, at solcellerne har været i kontakt med så megen sol, at det var muligt at sende. I den korte tid nåede Philae via Rosetta at sende 663 kbits data.
I den næste tid vil kometen komme nærmere solen fra nu 205 millioner kilometer til 186 millioner kilometer. Der er altså gode muligheder for tilstrækkelig solexponering den nærmeste tid som giver håb om flere dataoverførsler. I disse dage er Rosetta kun 180 km. fra kometen hvilket også giver optimale sendemuligheder.
Projektet har to hovedformål: Finde ud af, om isen på kometen stammer fra samme type vand, som findes på jorden. Det vil kunne underbygge teorien om, at jordens vand er tilført med kometer, som har ramt jorden. Et andet formål med missionen er at finde ud af, om der er kulstof på kometen, og om livet på jorden kan være opstået som følge af, at kometer har ramt vores planet. Kometer er dybfrosne rester af den gas og støvsky, vores solsystem er opstået i.
Foreløbig har Philae "sniffet" sig frem til, at der på kometen er organiske molekyler med et indhold af kulstof. Nogle videnskabsfolk siger dog, at det er er uklart, om molekylerne indeholder den komplekse sammensætning der udgør proteiner.
28. oktober 2015:
Forskerne har overraskende fundet fri ilt i atmosfæren på kometen. Ilt udgør den fjerdestørste mængde af gasser i atmosfæren efter vanddamp, kulilte og kultveilte. Forskerne mener, at ilten kommer til kometens atmosfære fra kometkærnen. Endvidere konkluderer forskerne, at kometen er ældre end solsystemet og at man måske må revurdere starten på vores solsystem, som må være forløbet mere blidt end hidtil antaget.