Ude
i skoven
stod der sådant
et nydeligt grantræ;
det havde en god plads,
sol kunne det få, luft var der
nok af, og rundt om voksede mange
større kammerater, både gran og fyr; men
det lille grantræ var så ilter med at vokse; det
tænkte ikke på den varme sol og den friske luft, det
brød sig ikke om bønderbørnene der gik og småsnakkede,
når de var ude at samle jordbær eller hindbær; tit kom de med
en hel krukke fuld eller havde jordbær trukket på strå, så satte de sig
ved det lille træ og sagde: "Nej! Hvor det er nydeligt lille!" Det ville træet
slet
ikke
høre.
Året efter var det en lang stilk større, og året efter igen var det endnu en meget længere; thi på et grantræ kan man altid, efter de mange led, det har, se hvor mange år det har vokset. "Oh, var jeg dog sådant et stort træ, som de andre!" sukkede det lille træ, "så kunne jeg brede mine grene så langt omkring og med toppen se ud i den vide verden! Men selv nu gemmer jeg på en skat ..."
Brug P-koordinatet!
Farlige adgangsforhold!
Pas på trafikken!
Der skal hverken bruges vold eller værktøj!