![[Munkekanalen]](https://imgproxy.geocaching.com/ee85f6c3eaa605d705e356d8a654ca46e45886f5/68747470733a2f2f643175317032786a6a69616867332e636c6f756466726f6e742e6e65742f64623862633863652d343366352d343335302d626535322d6462613635636663616233615f6c2e6a7067)
DK
Munkekanalen forbandt engang søerne Mossø og Gudensø, og er i dag et fredet kulturhistorisk mindesmærke beliggende cirka 1 km øst for Øm Kloster.
Det træder tydeligt frem i landskabet, tæt på hvor Klostervej løber ud i Emborgvej. Den 1,2 km lange "Klosterkanal" forbandt Mossø og Gudensø i en lige linje fra syd mod nord. Kanalen er kun delvist frilagt og således ikke vandførende i dag. Kanalens sydlige del viser dennes monumentale dimensioner på 8 m i bredden. Kanalen er delvist begrænset på begge sider af jordvolde således, at den fulde bredde inklusive voldene er ca. 22 m, mens dens dybde i forhold til de omgivende volde er op til 2 m. Kanalens nordligste del, stykket nord for Emborgvej, er tilkastet og ligger i dag under dyrket mark.
Der er kun sparsomme oplysninger om kanalens udformning og alder. En undersøgelse af kanalen blev foretaget i forbindelse med kabelarbejde langs Emborgvej. Ved denne undersøgelse kunne der ikke konstateres bolværk af træ, men siderne synes skråt afgravet i undergrundens sandholdige lag. Kanalen er ikke dateret, men antages at stamme fra klostertiden og formodes anlagt af Øm Kloster for at lette transporten til og fra klostret. Ved at anlægge Klosterkanalen har munkene kunnet spare tid og ressourcer ved færdsel mellem søerne. Færdsel i middelalderen foregik nemmere ad vandvejene end på landjorden, da pramme og skibe lastede betydelig mere end datidens heste- eller oksetrukne vogne, og derfor var det foretrukne transportmiddel.
I dag er der en informationstavle samt en holdeplads for en bil på Emborgvej, hvor resterne af Munkekanalen er synlig. Selve kanalen findes på privatejet jord, og det er ikke tilladt at færdes i kanalen uden ejerens tilladelse.
Kilde: http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/Munkekanalen
EN
Only few information is available on the “Munkekanalen”. It is presumed that is prepared by the Monks at “Øm Kloster” sometime in the years 1172-1560. The purpose of the channel was apparently transportation to and from the monastery.
The channel is 8 meter wide – 22 meter with the ramparts and the length is app. 1.2 km.
The channel is no longer in use and not fully intact. From the cache you can see the channel towards south. In the wintertime or wet season some water can be seen in the channel.
As the channel is on private property it is not allowed to enter the area.