Hanstholm
Hanstholm er en fiskeriby i Thy med 2.157 indbyggere (2014), beliggende i Hansted Sogn. Byen hører til Thisted Kommune, der hører til i Region Nordjylland. Navnet stammer fra fiskerlejet Hansted, der ligger ved vestenden af den kalkklippe på Jyllands nordvestpunkt. Hanstholmknuden er geologisk den nordlige rest efter glacial borterodering af toppen over en stor saltdiapir. Den er ca. 7 km lang og ca. 3 km bred. Endelsen -holm skyldes, at området tidligere var en ø (holm), og navnet var således tidligere Hanstedholm.
"Hanstholm" blev efterhånden brugt som fælles stednavn for kommunen Ræhr-Hansted-Vigsø, der var navngivet efter de tre vigtigste lokaliteter på kalkklippen. Kommunen kaldtes kort for "Holmen" og omfattede også de syd for kalkklippen liggende områder Sårup, Savbjerg og Borup. Ved kommunalreformen i 1970 blev Klitmøller og Hjardemål samt Frøstrup lagt sammen med kommunen, der officielt tog navnet Hanstholm Kommune. Som noget nyt begyndte man nu også at kalde byen Hansted for Hanstholm. Egnens øvrige stednavne er bibeholdt. Tidligere lå fiskerbyen i Hansted Sogn, Hillerslev herred, indtil 1970 Thisted amt, 1970-2006 Viborg amt.
Under 2. verdenskrig var Hanstholm et knudepunkt i Hitlers Atlantvold. I Hanstholm var et kæmpe kanontårn med kanoner, der sammen med Batteri Vara i Norge skulle lukke indsejlingen til Skagerrak. Med en granat på 500 kilo, havde kanonen en rækkevidde på 55 kilometer – næsten halvvejen til Jylland. Det manglende område blev dækket af et minefelt. Spærringen var så effektiv at de allierede aldrig forsøgte at sende flådestyrker gennem Skagarak
Cachen ligger ikke på de opgivne koordinater, men er placeret på en vej lige i nærheden. I den by, som denne vej er opkaldt efter, strandede en tilsvarende kanon ved krigens ophør. Herfra blev den i 1947 transporteret til Tøjhusmuseet og nu er den udstillet på Museumscenter Hanstholm. På spoilerbilledet kan du se cachens faktuelle placering.