Kører man fra Fåborg mod Vrenderup kommer man i en lavning. Her ligger Vrenderup mose, hvor der gennem århundreder har ophobet sig et tykt lag plantedele, der på grund af iltmangel ikke gik i forrådnelse og dermed dannede et tykt lag tørv. Vrenderup mose var inden århundredeskiftet blevet opdelt i små parceller, tilhørende de bestående ejendomme i Vrenderup og Fåborg. Her kunne man så, hvert forår, skære og grave brændsel til eget brug. Fra de større parceller blev der gravet tørv til salg i blandt andet Varde. Som følge af besættelsen 9. april 1940, blev der hurtigt brug for større produktion af brændsel, og man begyndte at mekanisere tørveproduktionen. Dyndet, eller tørvemassen, blev lagt på en trolje, som blev slæbt ind på fast grund af arbejdsheste. Her blev tørvemassen presset og lagt til tørre, inden den kunne sælges som brændsel. Omkring 1948 var der ikke mere tørvemasse tilbage, så produktionen af pressetørv ophørte. I 1946 var man begyndt at harve dyndmassen op med en hestetrukken harve. Massen lod man så tørre i solen. Smuldet blev samlet sammen og bragt til en nystartet formbrændselsfabrik. Her blev smuldet, med stor kraft, presset gennem en dyse og transporteret op i silo, hvor det brækkede i passende størrelse. Man havde nu tørvebriketter. En stor del af disse briketter blev afsat til flygtningelejren i Oksbøl. Produktion af formbrændsel ophørte i Vrenderup omkring 1962.
Kilde: Fåborg lokalhistoriske forening