Anlæggelsen af omfartsvejen har naturligvis givet stor diskussion, da det ville betyde en betragtelig fældning af skoven. For at formilde modstanderne, har Hjørring kommune lovet at etablere tilsvarende arealer med nye træer. Dog ikke i dette område. I stedet får Hjørring by samt bl.a Tårs glæde af nye skovområder. Snart påbegyndes plantning i det nordlige Hjørring.

På cachestedet står du lige på kanten ... af udviklingen! Med udsyn til etableringen af den nye vej. På området mellem GZ og vejen bliver der etableret en cykel- og gangsti. De bløde trafikanter kommer sandsynligvis til at kunne krydse omfartsvejen ved Lilleheden Skovvej.
Under udgravningen til vejen, stødte man på spor af en gammel mark. Arkæologerne fra Vendsyssel Historiske Museum mener den kan dateres helt tilbage til Jernalderen, eller mindst til Vikingetiden. Se beskrivelser og billeder mm. fra udgravningen på museets hjemmeside samt på deres facebookside.
Fra start er cachen udstyret med log og små bytteting. Der udstedes ikke FFC.