Skovsøen, - ja, det hedder den bare - er en sø der er dannet ved at opstemme Bjergbækken. Bjergbækken snor sig videre i plantagen, indtil den løber ud i Kjul Å. Området bærer stadig præg af de enorme vandmasser der skyllede gennem Vendsyssel den 16. og 17. oktober 2014. Vejen der går over dæmningen er dog repareret, men går man en tur langs Bjergbækken, ser man tydeligt hvilke kræfter der udfolder sig, når naturen viser tænder.
Du må gerne tage fiskestangen med, når du besøger Skovsøen. Der er fri fiskeri i alle søer og vandhuller i Lilleheden Plantage. Til gengæld er fiskeri i den nærliggende Kjul Å strengt forbudt.
Sitkagranerne der omkredser den sydligste del af søen er plantet i flere omgange. De ældste er fra 1935 og kan altså fejre 80 års fødselsdag i år. Selv de yngre træer strækker sig langt mod himlen, og hjælper med at gøre gps'en rundtosset!
Cachen er en lille bison. Sværhedsgraden er ikke sat særlig højt, - og der er intet hint - for cachen er helt synlig ... hvis du kigger det rigtige sted
Bemærk: Det lille kort her på siden giver IKKE et retvisende billede af bækkens forløb i forhold til stierne!
Cachen indeholder kun log, så husk skriveredskab. Der udstedes ikke FFC.