30 september 1940 blev den lille landsby Bøjden ramt af en tragedie. Fisker Otto Petersen, 48 år og hans søn, den 19årige Jørgen Johannes Banke Petersen, sejlede på en mine syd for Illumø og mistede derved livet.
Uddrag af politirapporten:
Fiskefartøj Ellen af Bøjden, ca. 6 Reg. T. Br. Paa Fiskeri. Forlist d. 30/9 40 i Helnæs Bugt; 2 Omkomne. Politirapport dat.1/10 40. Kl. ca. 1930 afgik E. fra Bøjden Havn. Kl. ca. 2300 hørtes i Bøjden en kraftig Eksplosion i Retning af Illumø. D. 1/10 Kl. ca. 8 00 fandtes ved den østlige Ende af Illumø et Stykke af Agterenden af en Baad og et Redningsbælte, hvilket genkendtes som hidrørende fra E. Ved Eftersøgning fandtes Masten af E. ragende et Stykke op over Vandet ca. 1 Sm. N. for Bøjden Havn. Kl. 1645 fandtes i Nærheden af Vraget Liget af den ene og Kl. ca. 1745Liget af den anden af de ombordværende 2 Personer. Anm. 1. Eksplosionen antages at skyldes Krigsaarsager. Anm. 2. De omkomne er: Fisker Otto Petersen og dennes Søn Jørgen Johannes Banke Petersen, begge af Bøjden
I 2015 er det 70 år siden Danmarks befrielse efter den 2. Verdenskrig. Denne geocache er udlagt i perioden mellem 9. april 2015 og 5. maj 2015, hvor en håndfuld fynske geocachere med en række nye udlægninger og historier fra besættelsestiden markerer, at det er 70 år siden, at det var forår og Danmark frit.